Indlæser...

Ny formand betvivler fotos af vanrøgt

Men de påstande afviser chefen fra Ekstra Bladets gravergruppe, Miki Mistrati

18:03, 28. okt 2009 | Daniel Fonseca

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Næppe har formanden for Dansk Pelsdyravler Forening, Erik Ugilt Hansen, trukket sig midlertidigt førend hans afløser Kaj Kristensen skyder med skrapt.

- Vi tvivler på, at billederne er danske, siger han til TV2 News om de afslørende fotos af vanrøgte mink og ræve, som Ekstra Bladet og TV2 har bragt.

Miki Mistrati, der er chef for Ekstra Bladets gravergruppe, der står bag afsløringerne, afviser den påstand.

- Jeg har set råoptagelserne. Her bliver formandens egen gård, Volstrup, filmet, og man kan se både avlskort samt firmaets CHR-nummer, så jeg kan afvise den midlertidge formands påstand, siger Miki Mistrati til ekstrabladet.dk.

Kaj Kristensen siger dog, at han er glad for at politiet nu er inde i sagen, og siger samtidig, at han tager afstand til billederne.

Annonce