Indlæser...

Kommunale tandlæger tager afstand

De kommunalt ansatte tandlæger kalder det uacceptabelt, at Tandlægeforeningen underviser nyuddannede tandlæger i at fokusere på indtjening frem for patienten

14:55, 14. dec 2009 | Niels Ebdrup

Annonce

  • Oversæt / Translate
Kommunale tandlæger kritiserer kolleger for at undervise unge tandlæger i, hvordan de får prisen i vejret. (Arkivfoto: Thomas Wilmann))
Kommunale tandlæger kritiserer kolleger for at undervise unge tandlæger i, hvordan de får prisen i vejret. (Arkivfoto: Thomas Wilmann))

Annonce

Annonce

Ekstra Bladets afsløring af, at Tandlægeforeningen sender nyuddannede på kurser, hvor de lærer at give deres regninger vokseværk, møder nu også kritik fra Tandlægernes Nye Landsforening, der organiserer de kommunalt ansatte tandlæger

Organisationen har set Ekstra Bladets TV-dokumentation og tager kraftigt afstand fra de ting, der bliver afsløret.

- Det er helt uacceptabelt, at man i Tandlægeforeningen underviser unge tandlæger i at fokusere på indtjening frem for bedst mulig faglig løsning for patienterne, siger formand Anne Kaae-Nielsen.

Økonomisk vinding
På 'Start i praksis'-kurserne underviser tandlæge Torben Andersen nyudklækkede tandlæger i, hvordan de kan tjene hundredvis af ekstra kroner på en patient.

Han er en af Tandlægeforeningens mest brugte kursusgivere, og det er ikke artige tips og tricks, han deler ud af.

På det kursus Ekstra Bladet deltog i, anbefalede Torben Andersen blandt andet kursisterne at operere tænder ud i stedet for blot at løsne dem og trække dem ud – for økonomisk vindings skyld. Operationer er nemlig dyrere end tandudtrækninger.

Færre penge til tandsundhed
Det forarger formanden for Tandlægernes Nye Landsforening.

- Der er jo kun en vis pose penge til tandpleje, så når nogen trækker for mange penge ud et sted, så bliver der færre penge til at skabe tandsundhed andre steder i sundhedssektoren, siger Anne Kaae-Nielsen.

Annonce