Indlæser...

'Jeg advarede om prissnyd'

Tandlægeforeningen har kendt til fusk i tre år

16:44, 15. dec 2009 | Niels Ebdrup Foto: Per Rasmussen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Gert Bjørndal-Mølgaard er specialist i paradentose ?  og han blev vred over Torben Andersens anbefalinger.
Gert Bjørndal-Mølgaard er specialist i paradentose ?  og han blev vred over Torben Andersens anbefalinger.

Annonce

Annonce

Tandlægeforeningen blev for tre år siden advaret om, at deres kursusgiver Torben Andersen opfordrede til at snyde patienter for økonomisk vindings skyld.

Det skete under et kursus, som specialist i paradentose Gert Bjørndal-Mølgaard deltog i. I bilen hjem fra kurset blev han utrolig vred over, hvad han lige havde hørt Torben Andersen forklare.

– Han sagde, at når folk har ømme tandhalse – og det har de som følge af paradentose – så smurte han bare lak på, men tog penge for en paradentosebehandling. Jeg var dybt rystet. Han sagde, at han bestilte en hel lastvogn lak hjem ad gangen, fordi det jo var en god og hurtig forretning, fortæller Gert Bjørndal-Mølgaard.

Ikke være bekendt
Da Bjørndal-Mølgaard kom hjem, besluttede han sig for at anmelde den amoralske kursusgiver.

– Jeg ringede til Flemming Juul fra Tandlægeforeningen og sagde, at de måtte gøre noget ved ham dér Andersen, for det kunne vi sgu ikke være bekendt. Det måtte de få sat en stopper for. Han sagde, at det var han godt klar over. Og så troede jeg, at den sag var klaret. Men det var den åbenbart ikke, siger Gert Bjørndal-Mølgaard.

Tidligere næstformand i Tandlægeforeningen, Flemming Juul, bekræfter over for Ekstra Bladet, at Gert Bjørndal-Mølgaard har henvendt sig telefonisk til ham med kritik af Torben Andersen. Den kritik videregav han til Tandlægeforeningens top.

Uheldige ting
Men når man spørger Tandlægeforeningens formand, Susanne Andersen, kan hun ikke huske, at hun er blevet advaret mod Torben Andersens kursusforedrag.

– Jeg er ikke bekendt med, at Torben Andersen har sagt nogle uheldige ting på kurserne. Der har været en evaluering af samtlige kurser. Nu går vi ind og kigger på, om det er en form, vi kan bruge, siger Susanne Andersen.

Hun fortæller, at hun i forbindelse med sin undersøgelse vil skabe klarhed over, hvad den advarsel, som Tandlægeforeningen overhørte, gik ud på.

Ekstra Bladet har fortsat forgæves forsøgt at få en kommentar fra kursusholder Torben Andersen.

Han bestilte en hel lastvogn lak hjem ad gangen, fordi det jo var en god og hurtig forretning

Annonce