Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Slut med rockmusik fra A.P. Møller

A.P. Møller er et beskyttet varemærke. Derfor må rockbandet 'A.P. Møller Band ' nu skifte navn til 'Riffelsyndikatet'

12:51, 11. jan 2006 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Hvis du aldrig har nået at høre rockbandet A.P. Møller Band optræde live, så har du nu forpasset din chance. Bandet skifter navn, fordi rederiet af samme navn har gjort dem opmærksom på, at A.P. Møller er et beskyttet varemærke.

A.P. Møller Band har eksisteret i snart 17 år, men først tirsdag blev rederiet opmærksom på bandet, og bad dem i en e-mail om 'omgående at stoppe brugen af navnet'.

Bandets nye navn bliver Riffelsyndikatet.

- Det hænger godt sammen med vores tidligere navn. Riffelsyndikatet producerede våben til tyskerne under Anden Verdenskrig, og A.P. Møller var hovedaktionær med en tredjedel af aktierne. Vores navn skal ses som en kritik af, at et firma kan bestemme så meget, som A.P. Møller gør i det danske samfund, forklarer bassist Nicklas Burman.

Rederiet A.P. Møller er tilfreds med, at bandet har ændret sit navn. Det nye navn ønsker firmaet ikke at kommentere.

Annonce