Indlæser...

Maria mindes på Facebook

Der er allerede flere tusinde mennesker, der mindes den myrdede Maria Møller Christensen på Facebook

17:54, 01. jan 2010 (Opdateret tid: 20:33, 01. jan 2010) | Sanne Rosbøg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Venner, bekendte og andre, der vil vise deres medfølelse med den myrdede kvindes pårørende, har meldt sig ind i Facebookgruppen RIP Maria Møller Christensen. Foran det sted, hvor hun blev fundet død i formiddag, ligger enkelte buketter. (Foto: Ernst van Norde)
Venner, bekendte og andre, der vil vise deres medfølelse med den myrdede kvindes pårørende, har meldt sig ind i Facebookgruppen RIP Maria Møller Christensen. Foran det sted, hvor hun blev fundet død i formiddag, ligger enkelte buketter. (Foto: Ernst van Norde)

Annonce

Annonce

'RIP Maria Møller Christensen'

Det er navnet på den Facebookgruppe, der er oprettet i dag, og som vokser med lynets hast og på få timer har fået mere end 5000 medlemmer.

Gruppen er oprettet 'Til minde om 20-årige Maria Møller Christensen som blev fundet død fredag d. 1 januar 2010 i en vaskekælder på Rolighedsvej 1 i Herning.'

Flere af gruppens medlemmer har skrevet på gruppens væg og sendt hilsener og trøstende ord til familen.

'de varmeste tanker til Maria Møller Christensen's familie, venner og pårørende. håber gerningsmanden bliver fundet og kommer til at stå til ansvar for hans handlinger. !!! Hvil i fred Maria Møller Christensen', lyder en besked.

'Sender varme tanker til familien og venner... R.I.P.. det så trist, kunne ha været en af ens venner eller en selv.. :/.. verden bliver mere og mere syg..', lyder en anden.

Også venner af den myrdede kvinde har delt deres tanker i gruppen.

'Marie var en sjov, glad, intelligent og unik pige (: Det er virkelig tragisk og uretfærdigt at hendes liv allerede er ovre. Mine tanker går til hende og hendes familie ..', skriver en ung kvinde.

Annonce