Indlæser...

De vil have mig som statsminister

Over 500 personer viser deres støtte til Nikoline Astrid Nielsen, som modtaget trusler, efter hun lagde en hyldest-video til Kurt Westergaard på Youtube

09:13, 21. jan 2010 | Jakob Rohde-Brøndum

Annonce

  • Oversæt / Translate
Fangruppen havde torsdag morgen 575 medlemmer. (Screendump fra Facebook)
Fangruppen havde torsdag morgen 575 medlemmer. (Screendump fra Facebook)

Annonce

575 personer har foreløbig meldt sig ind i 'Nikoline Astrid Nielsen Official Support Group' på Facebook.

Gruppen er oprettet, efter Nikoline Astrid Nielsen fra Silkeborg i går blev truet gennem flere hadegrupper, som rasede over, at den 17-årige HF-studerende havde lavet en hyldest-video til Kurt Westergaard.

- Det er fantasktisk. Det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg har fået en masse søde beskeder. Bl.a. er der nogen, der mener, jeg skal være statsminister eller stille op i X-Factor, griner Nikoline Astrid Nielsen.

I går blev Nikoline Astrid Nielsen truet på livet via hadegrupper på Facebook, men siden i går har hun kun modtaget positive reaktioner.

- Da jeg vågnede i morges havde jeg 200 nye venneanmodninger på Facebook, fortæller hun.

Videoen, der på Youtube hedder 'Farlig romance med Kurt Westergaard', er blevet lavet som en direkte kommentar til auktionshuset Lauritz.com, efter de meddelte, at de ikke vil sælge Kurt Westergaards akvarel, som han ellers vil bortauktionere til fordel for jordskælvsofrene i Haiti.

- Det er første gang, jeg laver en politisk video, og jeg har det fint med al den virak, så jeg fortryder ikke noget, siger Nikoline Astrid Nielsen til ekstrabladet.dk.

Se videoen her:

Annonce