Indlæser...

Hund reddet efter tre dage på isflage

I dagvis drev en hund rundt i Østersøen på en isflage, inden den blev reddet. Nu skal ejermanden findes

18:29, 28. jan 2010 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den polske matros Adam Buczynski med den brave hund i sine arme. Hunden blev reddet i Østersøen efter mindst tre dage på en isflage. (Foto: AP)
Den polske matros Adam Buczynski med den brave hund i sine arme. Hunden blev reddet i Østersøen efter mindst tre dage på en isflage. (Foto: AP)
Nu mangler Baltic bare at blive genforenet med sin ejer. (Foto: AP)
Nu mangler Baltic bare at blive genforenet med sin ejer. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

En skræmt og stærkt forkommen hund er blevet reddet i Østersøen, hvor den drev alene rundt på en isflage 24 kilometer fra den polske kyst, oplyser nyhedsbureauet AP.

Den langpelsede hanhund, som er blevet døbt Baltic, blev reddet mandag af besætningen på et polsk skib med et hold havbiologer om bord. Hunden havde da befundet sig på isflagen i mindst tre døgn.

En af biologerne om bord på skibet, Natalia Drgas, fortæller, at hun længe så hjælpeløst til, mens hunden kæmpede for sit liv.

- Det var virkelig en hård kamp. Den blev ved med at glide ned i vandet og kravle tilbage op på isen. På et tidspunkt forsvandt den under vandet og under skibet, og vi troede, at den var død.

- Men så dukkede den pludselig op igen og kravlede tilbage på isflagen, siger Drgas.

Greb fat i hundens pels
Matros Adam Buczynski havde til sidst held til at gribe fat i hundens pels og trække den op i sikkerhed. Han pakkede straks den forfrosne hund ind i et tæppe.

- Han peb ikke en gang. Der var bare frygt i hans store øjne, siger Buczynski.

En brandmand i den polske by Grudziadz nær Vistula-floden fortæller, at brandfolk forgæves forsøgte at forhindre hunden i at drive væk fra land lørdag.

Nu forsøger besætningen på skibet at finde frem til hundens ejer. Men hvis det ikke skulle ske, er havbiologerne parate til at adoptere hunden, oplyser skibets kaptajn, Jerzy Wosachlo.

Annonce