Indlæser...

Tai Shan skal hjem og lave panda-babyer

Washingtons kæledægge, den unge panda Tai Shan, holdt 'afskedsparty' i sin Zoo i dag - han skal hjem til Kina og forplante sig

22:40, 30. jan 2010 | Kate Bluhme

Tai Shan spiser fornuftigt - et æble på den 'iskage', som indgik i hans afskedsparty. (Foto: AP)
Tai Shan spiser fornuftigt - et æble på den 'iskage', som indgik i hans afskedsparty. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

- Vi er alle sammen kede af at skulle sige farvel. Men det er også spændende, at han skal til Kina og være en del af avlsprogrammet og være med til at fylde verden med flere pandaer.

Sådan trøstede Brandie Smith fra Smithsonian National Zoo i den amerikanske regeringsby Washington D.C. lørdag sig selv, mens han vænnede sig til tanken om at skulle sige farvel til havens nok mest populære indbygger, den fire-et-halvt år gamle kæmpepanda Tai Shan.

Tai Shan blev født i den zoologiske have. Men han blev avlet af et kinesisk panda-par, og selv om de blev i Washington, har deres nu halvvoksne unge aldrig rigtig hørt hjemme i Zoo. Der har altid været en aftale mellem USA og Kina om, at han skulle hjem. Først løb der en to-.årig aftale. Den blev forlænget i to-et-halvt år. Men da USA prøvede at få endnu en udlængelse af pandaens ophold i 'Guds eget Land', stillede 'Riget i Midten' sig på bagbenene.

Så i dag, lørdag, var afskedens stund oprunden. Det var trist.

- Jeg er ked af det. Jeg fik faktisk tårer i øjnene, da jeg så på ham i dag, sagde Tanya Hester, som var kommet helt fra Los Angeles, til ABC News, da hun havde stået og set på det sort-hvide vidunder, som tullede rundt i sit bur og spiste bambus.

Annonce