Indlæser...

Tag tidligt af sted på arbejde

Vejdirektoratet advarer om, at vejene kan være både glatte og tilsneede onsdag morgen. Bilister rådes til at køre i god tid

21:59, 02. feb 2010 | David Andersen

Nok er snevejret slut, men snefygning kan gøre morgentrafikken rigtig besværlig. (Læserfoto)
Nok er snevejret slut, men snefygning kan gøre morgentrafikken rigtig besværlig. (Læserfoto)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Selv om snestormen er drevet over, skal vi ikke ånde lettet op for hurtigt, advarer Vejdirektoratet.

Blæsten tager nemlig til i løbet af morgentimerne over hele landet, og så kan det hurtigt blive en langsommelig køretur, hvis man er i bil.

- Der er risiko for snefygning, og så ved vi jo alle sammen godt, at der kan ligge sne på vejen et kvarter efter, sneploven har været der, siger informationsmedarbejder Carsten Jakobsen, Vejdirektoratet, til ekstrabladet.dk.

Følg selv med i trafikforholdene på vintertrafik.dk.

- Desuden er vejtemperaturerne meget lave, så der er også risiko for glatte veje, siger han.

Værst ser det ud i Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor blæsten vil være kraftigst onsdag morgen.

- Men generelt er der risiko for dårligt føre i hele landet. Jeg ville køre i god tid og efter forholdene, siger Carsten Jakobsen.

Du kan tjekke vejret i dit lokalområde på vejret.dk.

Annonce