Indlæser...

Sneryddere kører 15 timer i træk

Chaufførerne bag rattet i de tonstunge køretøjer, der salter og rydder vejene for sne, er trætte,

14:20, 03. feb 2010 |

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Chaufførerne bag rattet i de tonstunge køretøjer, der salter og rydder vejene for sne, er trætte, for ikke alle overholder køre-hviletids-bestemmelserne. Det skriver Avisen.dk.

Det behøver de heller ikke, for snerydningskøretøjer er undtaget køre-hviletids-reglerne, fordi de udfører en opgave, der er særlig vigtig for samfundet. Men undtagelsen kan være medvirkende til, at chaufførerne bliver trætte og derfor farlige for deres modtrafikanter.

Avisen.dk har talt med mere flere chauffører, der indrømmer, at de kører, selv om de er trætte.

-Vi tjener over 300 kr. i timen, så vi kører 15-17 timer i træk og giver den max gas, så selvfølgelig bliver man træt til sidst, siger en østjysk snerydder, der ønsker at være anonym, til Avisen.dk.

En anden snerydder, som heller ikke ønsker sit navn offentliggjort, beretter:

-Man tjener kassen og kører i de første mange timer i en adrenalinrus. Men ud på morgenen bliver man træt og mindre præcis og omhyggelig.

Snerydderne påkører da også parkerede biler og modkørende, ligesom de rammer skilte.

Også de nødtelefoner, der er opsat langs motorveje, bliver påkørt og ødelagt af sneplove. I Nordjylland, eksempelvis, er snesevis af de 50.000 kr. dyre nødtelefoner smadret af sneplove.

At snerydning er undtaget køre-hviletids-reglerne undrer organisationschef Ole Danmark fra fagforeningen 3F, Københavns Chauffører.

-Chaufførerne er hårdt spændt for i disse døgn. Det er mærkeligt, at der er strenge regler for, hvor længe man uden pause må køre med grise, men når man kører i et stort køretøj med en plov spændt for, gælder reglerne ikke, siger han til Avisen.dk.

Annonce