Indlæser...

Dansker anholdt for børne-prostitution i Pattaya

En 43-årig dansker er blevet anholdt for at have bestilt en 14-årig pige til sex i Pattaya

13:47, 08. feb 2010 | Sophie Rytter

Denne 43-årige dansker blev i går anholdt i selskab med en kun 14-årig pige.
Denne 43-årige dansker blev i går anholdt i selskab med en kun 14-årig pige.

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En dansk mand og en lokal kvinde blev i går anholdt for børne-prostitution og trafficking i Pattaya. Det skriver 'Pattaya One News'.

Den 32-årige lokale thai-kvinde er mistænkt for at forsyne 'kunderne' med børn, så de mod betaling kan have sex med dem. Da hun blev anholdt, var hun i færd med at sende en 14-årig pige afsted til en kunde.

Politiet havde fulgt efter den lille pige og kvinden hen til et hotelværelse, hvor handlen med den mandlige sex-kunde skulle finde sted.

Så snart den 32-årige kvinde forlod værelset, brød politiet ind. Her fandt de både den 14-årige pige og en 12-årig pige sammen med en 43-årige dansker. Han blev efterfølgende anholdt sammen med den lokale kvinde.

Den 43-årige nægter at have rørt ved pigen men indrømmer, at han havde bestilt hende for at have sex med hende.

Annonce