Indlæser...

Får småpenge for myrdet far

Sønnen til den kniv-myrdede Kurt Lund Steenbock får blot 2997 kroner i erstatning

23:32, 09. feb 2010 | Sophie Rytter

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Der er nu sat punktum i den bestialske mordsag fra november 2008, hvor den 45-årige Kurt Lund Steenbock blev myrdet med 31 knivstik i en garage.

Morderen, den 36-årige Nicolaj Emil Hansen, fik en behandlingsdom på ubestemt tid. Men den dræbte Kurt Lund Steenbocks søn får blot konfirmationspenge i erstatning. Det skriver Fyens.dk

Kunne ikke huske klients alder
Da erstatningens størrelse skulle fastsættes, var det afgørende hvor tætte afdøde far og søn havde været.

Det havde sønnens bistandsadvokat, Hans Keld Andersen, noget svært ved at svare på. Faktisk kunne han ikke huske, hvor gammel hans klient var.

Efter at have talt med dræbtes ekskone, kunne advokaten fortælle, at far og søn ikke havde set hinanden i seks år.

Advokaten begærede en erstatning på 100.000 til sønnen. Men den blev fastsat til 2997 kr - i konformationsbidrag.

Har gået til psykolog siden mordet
Advokaten glemte desværre at nævne, at sønnen har modtaget psykologhjælp siden sin fars død. Og det kunne have haft afgørende betydning.

- Psykologhjælpen skulle være dokumenteret. Så kunne en erstatning for svie og tort måske have være kommet på tale, sagde dommer Kirsten Mathiesen efter afgørelsen.

Annonce