Indlæser...

Mere sne på vej i dag

Snebyger er igen på vej ind over Danmark. Det er allerede begyndt at sne i Sydjylland og Nordjylland

07:01, 18. feb 2010 | Filip Wallberg

Så er der igen sne på vej ind over Danmark. (Arkivfoto: René Schütze)
Så er der igen sne på vej ind over Danmark. (Arkivfoto: René Schütze)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Så er der igen mere sne på vej ind over det danske land.

- Her i Syd- og Sønderjylland er der begyndt at komme nyt sne, og gammelt sne fyger ind på vejene, siger Jan Stockholm Andersen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til ekstrabladet.dk.

LÆS: Vintermyte: Kulden slår plagerne ihjel

Det er ikke kun i den sydlige del af Jylland, at det drysser ned med sne.

- I Thy er vejene begyndt at fyge til - igen. Og det bliver værre i løbet af formiddagen. Flere patruljer fortæller, at mindre veje er fyget til, siger Niels Peter Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Ifølge vejret.dk vil sneen i løbet af dagen brede sig fra det vestlige Jylland og ramme København omkring kl. 18.00. Men myndighederne tager det helt 'køligt'.

LÆS: Sådan redder du dig i land

- Det er jo nærmest ved at være normale tilstande, siger vagtchefen fra Syd- og Sønderjylland.

Nederst på hjemmesiden vejret.dk kan du se, hvordan snevejret vil bevæge sig ind over Danmark, og hvornår det vil ramme dig.

Annonce