Indlæser...

Lidl advarer mod livsfarlig bakterie: Seks døde af at spise ost

To slags ost med livsfarlige bakterier er solgt i Lidl-butikker lige syd for grænsen

12:27, 18. feb 2010 | Leif Richter

Sådan ser de livsfarlige oste i. De er ikke forhandlet af Lidl i Danmark, men i de mange butikker lige syd for den danske/tyske grænse. (Foto: Lidl)
Sådan ser de livsfarlige oste i. De er ikke forhandlet af Lidl i Danmark, men i de mange butikker lige syd for den danske/tyske grænse. (Foto: Lidl)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Den tyskejede Lidl-kæde, der i øjeblikket kan prale af at være Danmarks billigste discountbutikker, har slået alarm, efter foreløbig seks mennesker er døde af at spise to østrigskfremstillede oste, der er inficeret af livsfarlige listeriabakterier.

Ifølge Lidl’s danske indkøbsdirektør, Dan Lykholt, har de to oste - 'Reinhardshof, Harzer Käse' og 'Reinhardshof, Bauernkäse mit Edelschimmel' - ikke være solgt i de over 50 danske.

- Vi handler overhovedet ikke med den pågældende leverandør, fastslår Dan Lykholt.

Solgt i Flensborg
Men Lidl i Tyskland, der har udsendt advarslen, gør især deres kunder i Slesvig-Holsten lige syd for den dansk/tyske grænse og i Mecklenburg-Vorpommern opmærksomme på de farlige oste.

I Flensborg og andre steder langs den dansk/tyske grænse har Lidl omkring 50 butikker, der ikke kun tiltrækker tyske, men også mange danske kunder.

- Det ved jeg intet om. Jeg er ansat i Lidl Danmark, siger Dan Lykholt.

Rammer syge
Lidl udsendte allerede i januar en advarsel mod de to oste, der er fremstillet af det østrigske firma Prolactal GmbH.

Men efter det er kommet frem, at ostene nu har kostet fire mennesker i Østrig livet og to mennesker i Tyskland , har Lidl nu igen advaret sine kunder.

Ifølge Robert Koch-institutttet i Berlin bliver raske sjældent alvorligt syge af at spise listeriabefængte oste. Men for syge og svækkede, gravide og nyfødte kan det koste livet at blive ramt.

De livsfarlige oste havde sidste forbrugsdato 16. februar, men da inkubationstiden - den tid, det tager før eventuelle sygdomssymptomer viser sig - er fire til seks uger, kan der dukke nye tilfælde op.

Annonce