Indlæser...

Skoledreng har købt paladser for 220 mio.

Alle ejendomme i første række til vandet - betalt med kontanter

21:35, 05. mar 2010 | Vladimir Pimonov

Annonce

  • Oversæt / Translate
Dubai er kendt for sine luksusvillaer ved vandet. (Foto: AP)
Dubai er kendt for sine luksusvillaer ved vandet. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

MOSKVA (ekstrabladet.dk): De nyrige i det tidligere Sovjet trives fint under verdens økonomiske krise.

I al hemmelighed har en 11-årig skoledreng fra den lille sydøstlige kaukasiske republik Aserbajdsjan købt ni villaer og palæer i Dubai for 44 millioner dollar (ca. 220 mio. kr.).

Kontant.

Alle ejendomme ligger i første række med udsigt til vandet.

Oliekonge i fattigt land
Drengen hedder Geidar Alijev, og er tilsyneladende søn af den 49-årige Ilham Alijev, oliekonge og præsident af Aserbajdsjan, et land hvor gennemsnitslønnen er 1500 kr. om måneden.

Skoledrengens to søskende - Lejla og Arsu - har også købt en række luksushuse i Dubais prestigeområder for 30 millioner dollar - ca. 150 mio. kr.

Taktløse spørgsmål
Russiske medier er ikke i tvivl om, at det er faderen - Aserbajdsjans præsident Ilham Alijev - der står bag handlen. Dog er hans officielle årsløn kun 228.000 dollar - ca. 1,14 mio. kr. Men i Kaukasus betragtes alle spørgsmål om, hvor pengene stammer fra, som yderst taktløse.

Ifølge det amerikanske dagblad The Washington Post nægtede myndighederne i Aserbajdsjan at kommentere sagen:

- Jeg har ikke nogen kommentar. Jeg slutter den her samtale. Farvel, sagde Azer Gasimov, præsidentens talsmand.

Ilham Alijev er i øvrigt søn af den afdøde sovjetiske partiboss og frygtede KGB-general Gejdar Alijev, som var Sovjet-leder Leonid Bresjnevs trofaste fælle.

Annonce