Indlæser...
Nyheder Samfund

Maximus snart på fri fod

16:17, 07. mar 2010 | Morten Skjoldager

Annonce

  • Oversæt / Translate
Terrordømte Mirsad Bektasevic, der kalder sig Maximus, truer Danmark med terror. (Privatfoto)
Terrordømte Mirsad Bektasevic, der kalder sig Maximus, truer Danmark med terror. (Privatfoto)

Annonce

Annonce

Den terrordømte svensk-bosnier Maximus sidder fængslet lige ovre på den anden side af Øresund i Sverige.

Maximus blev dømt for terrorplanlægning i Bosnien, men da han er svensk statsborger blev han sidste sommer - uden for offentlighedens søgelys - overflyttet til et svensk fængsel, hvor han skal afsone resten af sin fængselsstraf.

- Han savnede Sverige, hvor han har sin familie. Derfor ville han gerne hjem og afsone på grund af omstændighederne, siger hans svenske forsvarsadvokat Richard Backenroth til Ekstra Bladet.

Derfor sidder Maximus nu fængslet i Anstalten Hällby, et topsikret fængsel ikke langt fra Göteborg, hvor hans familie bor i en forstad.

Og ikke nok med, at Maximus sidder fængslet i Danmarks naboland.

Svenskerens forsvarsadvokat fortæller, at Maximus sandsynligvis snart er på fri fod - formentlig bliver han prøveløsladt inden for det næste år.

Maximus blev oprindeligt idømt godt 15 års fængsel af retten i Bosnien for planlægning af terror. Straffen blev senere sænket til otte år og 4 måneder af en højere retsinstans.

I Sverige bliver dømte prøveløsladt, når de har afsonet to tredjedele af deres straf.

Derfor vil Maximus formentlig blive prøveløsladt allerede inden for det næste år.

Annonce