Indlæser...

Facebook genforener far og søn efter 70 år

Den 98-årige George Mumby har ikke set sin søn siden anden verdenskrigs udbrud

08:59, 10. mar 2010 | Jakob Rohde-Brøndum

Annonce

  • Oversæt / Translate
Terry Mumby (tv.) sammen med sin 98-årige far George.
Terry Mumby (tv.) sammen med sin 98-årige far George.

Annonce

Annonce

Fra anden verdenskrig til facebook.

Et helt liv er gået, siden George Mumby så sin søn sidste gang.

Den 98-årige mand tog afsked med sin daværende kone, Irene, og deres et-årige søn, Terry, for at gøre tjeneste i den britiske hær ved anden verdenskrigs udbrud.

Men ægteskabet holdt ikke, og George Mumbys daværende svigerforældre fik forældremyndigheden over Terry.

Efter krigen blev Geroge gift igen og fik tre børn, og det lykkedes ham aldrig at finde sin førstfødte søn.

Men da hans 23-årige barnebarn Sophie for nylig fik at vide, at hendes morfar havde en søn fra et tidligere ægteskab, besluttede hun sig for at føre dem sammen, inden det var for sent.

- Jeg fik Terrys navn og begyndte at søge på nettet, uden resultat. Men så fik jeg en idé. Jeg søgte på facebook, og der fandt jeg flere Terry Mumby. Og så begyndte jeg at sende beskeder til hver og en, fortæller Sophie til The Advertiser24.

Næste morgen havde Sophie en besked i inboksen: 'It's me'.

Det viste sig, at Terry Mumby selv havde forsøgt at finde sin far.

Sophie tog efterfølgende sin 'nye' onkel med på det plejehjem, hvor George Mumby bor i dag.

- Jeg behøvede ikke at forklare, hvem det var. Han forstod det med det samme. Han blev overlykkelig og beskrev det, som den bedste dag i sit liv, siger Sophie til The Advertiser24.

Terry Mumby er også lykkelig for, at han nåede at gense sin far efter 70 år.

- Jeg er så glad for, at vi har fundet hinanden efter alle disse år. Det er dejligt, at det er gået ham godt, og at han har levet så længe, at vi kunne mødes igen, siger Terry Mumby.

Annonce