Indlæser...

Retssager bør blive publikums-magneter

Danskerne aner ikke, hvordan tingene foregår i retten. Vi tror, det er lige som på film, og det kan føre til selvtægt

19:19, 10. mar 2010 | Sophie Rytter

Som forsvarer for Farums tidliger borgmester Peter Brixtofte har Vibeke Borberg (til højre) haft svært ved at gætte sig til mediernes vinkel på retsmøderne. (Foto: Thomas Borberg)
Som forsvarer for Farums tidliger borgmester Peter Brixtofte har Vibeke Borberg (til højre) haft svært ved at gætte sig til mediernes vinkel på retsmøderne. (Foto: Thomas Borberg)

Annonce

  • Oversæt / Translate
De fleste danskere har aldrig sat deres ben i en retssal. Men det burde de. (Foto: COlourbox)
De fleste danskere har aldrig sat deres ben i en retssal. Men det burde de. (Foto: COlourbox)

Annonce

Annonce

De fleste danskere har aldrig været i en retssal, og vores forestillinger om, hvordan tingene foregår i retten, stammer derfor fra film, tv-serier og medierne.

Fører til selvtægt
Men mediernes dækning af sager giver ikke altid det fulde billede. Og konsekvenserne af danskernes forskruede opfattelser af retsarbejdet er allerede til at se.

Jurist og forsker på Syddansk Universitet, Vibeke Borberg, henviser til undersøgelser, der viser, at danskerne generelt tror, at dommerne dømmer mildere, end de egentlig gør. Og det kan i yderste konsekvens føre til selvtægt.

- I sidste ende kan mistilliden jo føre til selvtægt, som vi for eksempel har oplevet det i forbindelse med en række røverier hos guldsmede. Eller da en 16-årig dreng ved Århus sidste år blev kørt ned af ejeren til en bil, som den 16-årige forsøgte at stjæle, siger Vibeke Borberg til Videnskab.dk.

Forkert billede i medierne
Forklaringen på den lave deltagelse i retsmøder, man ikke selv er en del af, er selvfølgelig ligetil. Retsmøderne foregår ofte i folks arbejdstid. Og så vælger vi at få vores informationer fra pressen.

- Det er et problem. Det siger jeg ikke for at genere medierne, men fordi de naturligvis opererer ud fra nogle journalistiske kriterier i stedet for juridiske. Derfor giver de ikke et repræsentativt billede af, hvad der foregår i retssalene, siger Vibeke Borberg.

Forsvarer for Brixtofte
Hun har været involveret i en række at spektakulære sager med stor mediedækning og var i sin tid forsvarsadvokat for Peter Brixtofte.

- I sagen om Peter Brixtofte kan jeg huske, at vi jurister havde en indbyrdes konkurrence om at gætte, hvad overskrifterne blev i næste dags aviser, men det lykkedes os aldrig. Medierne lagde vægt på andre ting, end vi gjorde, siger hun.

Annonce