Indlæser...

Varm vinter redder sælunger

Canadiske sælfangere må muligvis opgive de årlige sældrab på grund af manglende is i St. Lawrence bugten

08:29, 15. mar 2010 | Jakob Rohde-Brøndum

Annonce

  • Oversæt / Translate
Hvert år bliver omkring 300.000 sælunger dræbt under den canadiske sælfangst. (Foto: AP)
Hvert år bliver omkring 300.000 sælunger dræbt under den canadiske sælfangst. (Foto: AP)

Annonce

Mens Europa har været pakket ind i sne og is i de seneste måneder, har Canada haft en usædvanlig varm vinter.

Plusgrader har holdt det meste af St. Lawrence bugten isfri, og det kan muligvis redde livet for flere hundrede tusinde sælunger.

Hvert år i marts går canadiske sælfangere ud på isen for at dræbe omkring 300.000 sælunger, men i år må sælfangerne muligvis droppe massedrabene.

Ifølge den canadiske fiskeriminister, Gail Shea, er isen simpelthen for tynd til at bære sælfangerne.

- Isen er muligvis den tyndeste vi har haft i 60-70 år. Normalt begynder jagten i slutningen af marts, men der er meget begrænset is, så vi ved endnu ikke, om det kan gennemføres, siger Gail Shea ifølge CBC News.

De canadiske fiskerimyndigheder skal mødes med sælfangernes brancheorganisation i Îles-de-la-Madeleine for at beslutte, om fangsten kan gennemføres.

- Der blive ingen jagt, hvis det ikke er sikkert for sælfangerne, under Gail Shea.

Annonce