Jeg var helt, helt alene i verden

Afvænning: Skuespilleren Robert Hansen måtte lade sig indlægge for at komme sit misbrug af sprut og kokain til livs

12:35, 15. mar 2010 | Ekstra Bladet

Robert Hansen kom så langt ud, at han måtte søge afvænning på Majorgården i Nordsjælland. (Foto: Kristian Linnemann)

Oversæt / Translate

Robert Hansen
Skuespilleren er bedst kendt som Viktor i filmene om Anja og Viktor, hvor han spiller over for Sofie Lassen-Kahlke.

Derudover har han spillet med i et hav af film, deltaget i ’Vild med Dans’ og været med i julekalenderen ’Mikkel og Guldkortet’.

Seneste nyt i Samfund

Seneste nyt i Nyheder

Mest læste i Nyheder

I juli 2006 indså Robert Hansen, at han måtte have hjælp til at stoppe sit forbrug af alkohol og kokain. Sammen med filmproducenten Regner Grasten og en ven kørte han til Majorgården i Nordsjælland, der er en af landets mest omtalte afvænningsklinikker.

Forude ventede seks uger uden stimulanser omgivet af andre mennesker, der var lige så langt ude – eller endnu længere.

– De hentede mig om morgenen, og jeg sad på bagsædet den time, det tog at komme dertil. Jeg var tavs hele turen. Kunne høre, at Regner og min ven småsludrede foran, men kunne ikke koncentrere mig nok til at deltage eller høre efter.

– Jeg tænkte kun på, at det var seks uger sammen med helt fremmede mennesker.

Det var jo ikke mig
– Jeg prøvede at danne mig billeder af ansigter og stedet, hvor jeg skulle bo. Hvordan var der? Hvad skulle jeg lave? Hvem var de andre? Forsøgte at se det for mig. Men billederne flød sammen. Og jeg var bange, fordi jeg ingenting vidste. Ville jeg overhovedet kunne holde ud at være væk så længe?

Sådan skriver Robert Hansen i sin selvbiografi ’Velkommen på forsiden’.

Bogen har stort fokus på hans misbrug, der netop resulterede i, at han jævnligt endte på avisernes forsider med druk og kokain-skandaler.

Først efter ankomsten til Majorgården gik alvoren op for ham.

– Det holder ikke, tænkte jeg med det samme. Jeg ville væk igen. Det var jo slet ikke mig, det her. Det var et sted for alkoholikere og misbrugere.

– Jeg var jo ung og slet ikke der, hvor de var.

Testet for abstinenser
– Jeg skulle også ind til en læge, som skulle teste, om jeg var påvirket. Mange skulle afsprittes med det samme, inden de kunne komme i gang. Jeg ville bare forsvinde ind i væggen, hvis jeg kunne. Han fortalte mig også lidt om abstinenser, og om jeg ville have medicin mod det.

– Jeg var slet ikke nået til det punkt, hvor jeg havde abstinenser. For mig havde det aldrig været en vane, jeg dyrkede i hverdagen, eller når jeg arbejdede.

– Det ville jeg slet ikke kunne.

– Det var i weekenderne, at det gik galt.

– Hvad fanden er det her for et sted?, tænkte jeg bare og sagde nej tak.

– Og så kørte Regner og min kammerat. Den klump, jeg havde i maven, da jeg så Regners bil køre, glemmer jeg aldrig. Jeg var helt, helt, helt alene i verden.

I weekenderne gik det galt
På Majorgården nåede Robert frem til en erkendelse, som han aldrig før for alvor var nået frem til:

– Jeg begyndte først langsomt at se mig selv, da jeg havde fået skrevet min livshistorie ned. Sort på hvidt kunne jeg jo se, hvor meget jeg egentlig drak, og hvor mange konflikter det førte med sig. Men det ville jeg heller ikke se til at starte med. Jeg festede jo bare. Ligesom alle andre unge.

– Jeg drak meget. Tog kokain. Og hver gang gik det ud over det, som jeg elskede mest: Mit arbejde, mit privatliv.

– Jeg kunne ikke lide at snakke om, at jeg havde været til en vild fest i weekenden, og det var et tydeligt tegn på dårlig samvittighed, fordi jeg inderst inde godt vidste, at den var gal, skriver Robert.

I dag er Robert ude hos vennerne og familien. Og ude af misbruget. Til gengæld ved han, at dæmonerne altid sidder inde i ham og venter på, at han igen smider livet fra sig.