Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Storken er landet

Nu er det ikke kun solen og plusgraderne, der fortæller os, at foråret er kommet - på Fyn er den første stork ved at bygge rede

19:45, 16. mar 2010 | Sanne Rosbøg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det var en fyr som denne, der i dag blev spottet nyde solen på et hustag i Bøjden. (Foto: AP)
Det var en fyr som denne, der i dag blev spottet nyde solen på et hustag i Bøjden. (Foto: AP)

Annonce

Så skulle det være både sikkert og vist! Foråret er her - det siger storken selv. Den landede i dag ved middagstid på et hustag i Bøjden på Sydtfyn. Det skriver storkene.dk.

Ifølge storkesiden var det en lærer fra Ollerup, der var i sommerhus i Bøjden, som fik øje på den smukke fugl i solen på naboens tag. Desværre lettede den store fugl, før hun nåede at finde kameraet frem og trykke på knappen. Men flere af hendes kolleger så også den langbenede tilrejsende og kunne bekræfte forårets komme.

I de sidste par uger er mange storke ankommet til deres yngleplads i Slesvig Holsten. Her yngler op imod 250 par storke hvert år. Den første stork ankom til Slesvig Holsten den 26. februar, skriver storkene.dk.

Se med dine egne øjne, om foråret er kommer der, hvor du bor.

Annonce