Indlæser...

Mand gifter sig med sin pude

En 28-årig koreansk mand har endelig fået sin udkårne til hustru. Men han elskede er en pude

13:41, 17. mar 2010 | Sophie Rytter

I videoen ses Lee og hans pude i en forlystelsespark. Og at dømme på tilskuernes forbløffede ansigter er en mand, der dater en pude, dog stadig et sjældent syn i Korea.

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Lee Jin-gyu faldt pladask for sin 'dakimakura' - en slags stor, kramme-pude fra Japan, ofte med et billede af en populær tegneseriefigur trykt på den.

Lees elskede pude har et billede trykt af 'Fate Testarossa', der er en tegneseriefigur fra den japanske tegnefilm 'Mahou Shoujo Lyrical Nanoha'.

Gift af lokal præst
Og nu har den 28-årige koreaner valgt at tage sin elskede pude til viv. De blev gift ved en speciel ceremoni, hvor en lokal præst udførte vielsen. Lee havde selvfølgelig gjort sin pude fin i stand og givet den brudekjole på.

- Han er fuldstændig besat af sin pude, og har den med over alt, fortæller en af Lees venner til Metro.co.uk.

Får sin egen mad på restauranter
- De tager i forlystelsesparker, hvor puden prøver alle forlystelserne med ham, og når han er ude at spise, tager han den også med. Den får sin egen stol og sit eget måltid mad, fortæller vennen om det bizarre forhold mellem mand og pude.

Det noget specielle forhold er ikke det første af sin slags. I november valgte en japansk mand at gifte sig med sin virtuelle kæreste, Nene Anegasaki. Hun eksisterer kun i Nintendo DS spillet 'Love Plus'.

Annonce