Indlæser...

B.T.: Vi lyver ikke om sms'er

B.T.'s ansvarshavende chefredaktør, Peter Brüchmann, afviser, at avisen har trykt uærlige artikler om sms-afstemningerne i sangprogrammet X Factor

20:51, 18. mar 2010 | David Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
B.T. afviser falske artikler om sms-problemer i det populære X Factor-program. (Foto: Jan Unger) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Dagbladet B.T. er i dag blevet beskyldt for at lyve for sine læsere i forbindelse med avisens afsløringer af store problemer med sms-afstemninger i programmet X Factor.

- B.T. har ikke brugt al den information, som har været tilgængelig, og de har brugt fup i stedet for fakta, siger John Strand, der er direktør for tele-analysevirksomheden Strand Consult, til Børsen.dk.

B.T. afviser imidlertid anklageni klare vendinger.

- B.T. fusker ikke. Og vi har i øvrigt aldrig anklaget hverken DR eller Unwire for fusk. Vi har beskrevet de problemer, der har været i en industri, der ikke ønsker denne historie frem. Det er næppe heller uden grund, at DR fredag aften vælger at tilknytte en revisor for at blåstemple afstemningen og i øvrigt hele to gange i denne uge har ændret proceduren for afstemning og afgørelse fredag aften, skriver avisen ansvarshavende chefredaktør, Peter Brüchmann, på bt.dk.

Anfægter ekspertudtalelser
Han påpeger desuden, at kritikeren John Strand ikke er helt upartisk i sagen.

- (B.T.'s troværdighed) bliver nemlig angrebet af blandt anden den kontroversielle tele-mand, John Strand, der tituleres tele-ekspert. Han anklager bl.a. på Børsen.dk B.T. for fusk og manipulation. Men det er værd at bemærke, at Strand blandt sine mange ellers udmærkede kompetencer også er tidligere medejer af – Unwire, skriver Peter Brüchmann.

Unwire håndterer sms-stemmeoptællingen til X Factor-programmerne for DR.

Annonce