Indlæser...

Sådan bliver dit påskevejr

Prognosen byder på en mild, men blandet landhandel

10:49, 19. mar 2010 | Mette Pedersen

Det bliver en helt ok påske - rent vejrmæssigt i hvert fald. (Foto: Jens Dresling)
Det bliver en helt ok påske - rent vejrmæssigt i hvert fald. (Foto: Jens Dresling) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

En mild, men blandet landhandel.

Det er, ifølge meterologerne, hvad vi kan forvente af vejret i påskeferien.

- Det bliver typisk forår med en tredjedel sol, en tredjedel overskyet og en tredjedel regn, men frem for alt bliver vejret mildt, fortæller Kim Bentzen fra Vejret.dk.

Ikke varmt - ikke koldt
Selv om vinden har skiftet til en mild vestenvind er det dog for tidligt at tage t-shirten på i haven.

- Vi får temperaturer på fem til ti grader om dagen og nætter omkring frysepunktet, så det bliver ikke rigtig varmt, men det er heller ikke koldt. Og de dage, hvor der er sol, vil man virkelig kunne mærke, at det er forår. Alt i alt bliver det en god påske for årstiden, lyder det.

Flot vejr næste uge
Kim Bentzen vil dog ikke garantere, at der ikke lokalt stadig kan falde lidt slud eller sne, men dage med sne over hele landet skulle vi eftersigende være færdige med.

Og mens vi venter på påskeferien kan vi glæde os over, at vejret i næste uge også bliver relativt godt.

- Tirsdag og fredag tyder det på, at det bliver regn, men ellers får vi en flot uge med temperaturer, der vil ligge tæt på 10 grader de fleste steder, fortæller Kim Bentzen.

Annonce