Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Ny pris til Ekstra Bladet-fotograf

Ekstra Bladets fotograf Thomas Lekfeldt kan føje endnu en fin pris til samlingen. Denne gang har hans portræt af en hjemløs mand vundet 2.-præmien i en fotokonkurrence om fattigdom og social udstødelse

18:30, 25. mar 2010 | David Andersen

Ole Gregersen er hjemløs. Det har han været i omkring 10 år, og han har i en del år boet på Christianshavns Vold. Her overnatter han i en sovepose på en bænk. Vinteren i år har været kold, men han synes ikke, at det er så slemt:
Ole Gregersen er hjemløs. Det har han været i omkring 10 år, og han har i en del år boet på Christianshavns Vold. Her overnatter han i en sovepose på en bænk. Vinteren i år har været kold, men han synes ikke, at det er så slemt: "Mit liv er faktisk ikke så svært, som andre gerne vil gøre det til. Det er det samme liv som andres - bare koldere. Jeg står ikke op om morgenen og går på arbejde, jeg står op og fryser." Dagene tilbringer han for det meste på Christianshavn Torv med kammeraterne. Han har ingen adresse og får ingen penge fra kommunen, så han sælger lidt Hus Forbi-blade og "platter penge", som han kalder det, for at tjene til dagen og vejen. Han vil egentlig gerne have et sted at bo, og han står skrevet op i forskellige boligforeninger, men det er ikke blevet til noget endnu. Som han siger: "Et sted sagde de, at der nok godt kunne gå mellem syv og ti år, før jeg kom i betragtning, og jeg sagde: 'Det er sgu i orden, jeg venter bare her!'" Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
32-årige Thomas Lekfeldt har arbejdet for Ekstra Bladet i 4 år. Det er 11. gang han vinder en pris for sit arbejde. (Foto: Ekstra Bladet) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Ekstra Bladets fotograf Thomas Lekfeldt høstede i dag hæder og 10.000 kroner for sit billede af den hjemløse mand Ole Gregersen, som han sammen med journalist Tine Johansen fulgte i København for at sætte fokus på hjemløses vilkår.

Billedet indgik i Europa-Husets fotokonkurrence om fattigdom og social udstødelse, og juryens begrundelse for den ærefulde 2.-plads var bl.a.:

'Lekfeldts brøkdel af et sekund giver os nærvær, men det kræver stor indlevelse at videreformidle den rigtige brøkdel af et sekund, så alle vi andre får et nyt syn på vores nære omgivelser. Vi bliver alle i vores dagligdag bombarderet med visuelle indtryk, og det rigtige fotografi kan lære os at se på vores omgivelser på nye måder. Det er fotografiet og fortællingen om Ole Gregersen et glimrende eksempel på'.

1.-pladsen gik til Poul Madsen
Juryen udgøres af Lars Lindskov, formand for pressefotografforbundet, Jens Høvsgaard, redaktør for hjemløseavisen Hus Forbi og Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet

Thomas Lekfeldt er glad for hæderen, men synes at sagen er vigtigere.

- Det er rigtig godt, at nogen sætter fokus på, at der også er socialt udsatte i Danmark - ligemeget om vi vil være ved det eller ej, siger han til ekstrabladet.dk.

Konkurrencens 1.-plads gik til freelancefotograf Poul Madsen. Han modtog 25.000 kroner for det flotte billede.

Annonce