Indlæser...

Smager dit påskeæg af børneslaver?

Uden på pakken lover flere påskeæg en overraskelse. Og det er der i de langt fleste. For producenterne kan ikke afvise, at børn har klaret det hårde arbejde i kakaoplantagerne

16:27, 31. mar 2010 | Filip Wallberg

Det ser så godt ud. Men man får ingen garanti: Børn kan have passet og høstet kakaoen. (Foto: Rasmus Flindt)
Det ser så godt ud. Men man får ingen garanti: Børn kan have passet og høstet kakaoen. (Foto: Rasmus Flindt) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Kakaoen fra Elfenbenskysten
Hovedparten af den chokolade, som ligger på de danske hylder, indeholder kakaobønner fra Elfenbenskysten, hvor børn bliver holdt som chokolade-slaver i plantagerne.

Annonce

Annonce

På emballagen til mange påskeæg bliver der lovet en overraskelse. Og det må man i sandhed sige, at der er i mange.

For som Ekstra Bladet afslørede for to uger siden, er det meget få chokolade-producenter, der kan garantere, at chokoladen ikke har en bismag af børnearbejde. Og det gør sig også gældende for påskeæg.

LÆS: Nestlé dummer sig på Facebook

Du kan fx købe et fristende Smarties-påskeæg fra Nestlé i Føtex. Men når man spørger Nestlé, om de danske børns påskeæg ikke er produceret af afrikanske børn, får man svaret, at man kan læse hvad firmaet mener på Nestlés hjemmeside. Derudover har firmaet ingen kommentarer.

Man kan også smutte en tur forbi Rema 1000 og købe et rødt ’Flammeæg’. Her vil den danske distributør, Scan Choco, heller ikke stikke kunderne en garanti.

LÆS: Ram dem på pengepungen

- Kakaobønnerne er igennem mange led, og det er svært at sige, at der ikke er børnearbejde forbundet med det. Jeg tror ikke, at nogen kan give en garanti. Der går 15 år fra man sår kakaoen til man høster den, siger Jens Jakob Hyllested, der er direktør Scan Choco.

Selvom direktøren for Scan Choco ikke vil give en garanti for, at børne-slaver ikke har passet og høstet kakaobønnerne, har han taget initiativ til at få klarhed over situationen. Direktøren har skrevet til de leverandører, der sælger chokoladen til ham, efter Ekstra Bladet afslørede den afrikanske sandhed.

LÆS: Danskerne siger 'nej tak' til chokolade

- Vi har bedt vores leverandører om at redegøre for, om børn er involveret i produktionen, siger direktøren og fortsætter:

- Børnearbejde skal helt standses! Vi skal ikke have børn til at rende rundt og gøre noget, som giver dem et dårligt liv.

LÆS: Flertal presser regeringen i chokoladesag

Ekstra Bladet har forsøgt at få kontakt til den ansvarlige for påskeæg hos K. E. Mathiasen, der bl.a. sælger påskeæg med motiver af Barbie og Disneys ’Lightning McQueen’. Men den ansvarlige har ikke ringet til Ekstra Bladet – han er på påskeferie.

Annonce