Indlæser...
Nyheder Samfund

Dansk Miss er fra Armenien

Der er total nationalitetsforvirring i skønhedskonkurrencen 'Miss Civilization of the World'. Grønland raser over, at deres deltager er dansk - mens Danmarks egen repræsentant er armener

15:24, 24. maj 2010 | David Andersen

Grønlands Miss er dansker. (Foto: christiangruner.com / connery.dk)
Grønlands Miss er dansker. (Foto: christiangruner.com / connery.dk) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Zahra Abboud repræsenterer Irak - men hun er dansker. (Privatfoto) Se stort billede | Del
Danmarks repræsentant, Anna Hairapetian, er fra Armenien. (Privatfoto) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Den begynder at fremstå en kende useriøs, skønhedskonkurrencen 'Miss Civilization of the World'.

Som ekstrabladet.dk skrev i går, er der i Grønland jævn utilfredshed med, at de bliver repræsenteret af den ellers ganske kønne Lisa Renee Winther Kristensen - hun er nemlig dansker, og har aldrig sat sine fødder i Grønland.

Den svenske modelmanager Peter Hadwad forklarer over for den mediehuset knr.gl miseren således:

- Vi har prøvet at finde en grønlandsk pige, men tiden var imod os. Jeg mener, at det er positivt, at Grønland sættes i verdenskortet. Vi finder en grønlandsk pige til næste gang.

Dansk iraker
Nu viser det sig så, at Danmarks egen deltager i konkurrencen sidste gang hedder Anna Hairapetian, og hendes hjemland er Armenien.

Hun bor dog i Danmark.

Det samme gør i øvrigt den Miss Irak, der var med sidst. Hun hedder Zahra Abboud og bor i København.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Hadwad eller bagmændene for 'Miss Civilization of the World' til denne artikel.

OPDATERING KL. 16.50: Ena Sandra Causevic er den seneste danske kandidat til 'Miss Civilization of the World'. Ikke Anna Hairapetian som ekstrabladet.dk tidligere har skrevet.

Annonce