Indlæser...

Hvalen skal til København - punktum!

Stop tovtrækkeriet om hvalen fra Vejle Fjord. Den tilhører staten og hører til på Zoologisk Museum, siger den ansvarlige minister.

19:52, 22. jun 2010 | Mette Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Hvalen er blevet parteret på Vejle Havn. (Foto: Ole Frederiksen) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) kan lige så godt lade være med at trampe i jorden og kræve retten til den finhval, der i sidste uge strandede i Vejle Fjord og døde tidligt søndag morgen.

Det store dyr er statens ejendom og skal holde til på Zoologisk Museum i København, en afdeling af Statens Naturhistoriske Museum.

Og dermed basta!

Det fastslår videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) over for Berlingske Tidende efter en del tovtrækkeri om ejerskabet af den strandede hval.

- Ja, hvalen kommer til at tilhøre Zoologisk Museum, siger videnskabsministeren til avisen.

Kan måske låne den
Så sent som i tirsdag formiddag håbede Vejle-borgmesteren ellers stadig på at hvalen ville få fast bopæl i byen.

- Det er stadig mit ønske at få hvalen tilbage til Vejle, når den er renset og undersøgt og eksperterne har fået, hvad de skal have, siger Arne Sigtenbjerggaard (V).

Det kan han altså godt skyde en hvid pil efter.

Men måske får borgmesteren lov til at låne hvalen. Lige nu er der nemlig en dialog i gang med kommunen, understreger ministeren - og tilføjer, at det er statens Naturhistoriske Museum, der afgør det.

Hvalen er i dag blevet parteret på havnen i Vejle. Nu ligger den i containere fyldt med elefantafføring et hemmeligt sted i Nordsjælland.

Afføringen får kødet til at falde af skeltettet, så det bliver lettere at gøre rent.

Annonce