Forsiden lige nu: Caroline utilfreds med dommeren
.tv lige nu: Gys: De tænder kan ikke være fra en fisk
Dansk Folkeparti havde ikke set dyrlægernes modvilje mod aflivning af kamphunde komme
14:59 - 08. jul. 2010 | Opd. 15:50 | Christian B Jensen

Det er kommet bag på DF's Liselott Blixt, at flere dyrlæger ikke vil udføre aflivninger. (Foto:AP)
Som skrevet tidligere i dag nægter flere dyrlæger at aflive kamphunde, der efter hundelovens stramning 1. juli i år er blevet gjort ulovlige.
Af etiske årsager mener flere dyrlægerne ikke, at raske hunde skal aflives, selvom Folketinget har forbudt dem ved lov. Men hvad skal man som hundeejer gøre, hvis man ønsker sin hund aflivet men ikke kan finde en dyrlæge, der vil gøre det?
- Hvis man ikke kan finde en dyrlæge, der vil udføre aflivningen, så kan jeg ikke se noget forkert i, at man gør det selv. Hvis det altså bliver gjort på human måde, siger sundhedsordfører i Dansk folkeparti Liselott Blixt til ekstrabladet.dk.
Hun understreger, at dyrevelfærdsordfører Marlene Harpsøe har været mest inde i forhandlingerne til loven, men at hun også selv har været involveret i møderne omkring loven.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra Marlene Harpsøe, da hun er på rejse i Kina.
Så ikke problemet komme
At landets dyrlæger stiller sig på bagbenene i sagen kommer bag på Liselott
Blixt.
- Det var ikke et problem, der var oppe og vende under forhandlingerne til loven. Men lovforslaget har jo været sent i høring, og så burde dyrlægerne være kommet med deres holdninger til aflivningen der, siger hun.
Hun siger samtidig, at en lovstramningen, der ville tvinge landets dyrlæger til at udføre aflivningerne, ikke er på tale.
- Vi har da efterfølgende i folketingsgruppen diskuteret de reaktioner, der har været fra forskellige sider. Og vi var da ikke enige i alle aspekter. Men folk skal kunne gå i fred på gaden uden at være bange, og det sender denne lov et signal om, at de kan, siger Liselott Blixt til ekstrabladet.dk
Fokus: Det rabler for DF i denne sag
Christian H. hansen fra Partiet Fokus mener, at Liselott Blixt skyder helt
over målet, når hun åbner for, at danskerne selv kan aflive deres hunde,
hvis ikke dyrlægen vil.
- Det rabler fuldstændig for DF, når de kommer med sådan en udtalelse. Der er jo en grund til, at vi har dyrlæger i det her land, og jeg synes, det er fuldstændigt uansvarligt at komme med sådan en udtalelse, siger han til ekstrabladet.dk
Konservative: Dyrlægerne har et ansvar
Hos de Konservative, der sammen med Venstre og dansk Folkeparti stod bag den
omdiskuterede hundelov, er man mindre bombastiste i kritikken.
Dyrevelfærdsordfører, Tage Leegaard mener dog, at dyrlæger skal stå for
aflivningen af hunde i danmark.
- Jeg er ikke enig i udtalelsen. Dyrlæger skal stå for aflivningen af hunde i Danmark og ikke privatpersoner. Men jeg mener samtidig, at dyrlægerne har et ansvar for, at privatfolk ikke kommer til at stå i en sådan situation. Det kan godt være, de er uenige i loven, men det kan samtidig ikke være rigtigt, at folk ikke kan få deres hunde aflivet, som loven foreskriver, de skal, siger han til ekstrabladet.dk
Han understreger samtidig, at loven er lavet for at stoppe en fremtidig
spredning af de 13 hunderacer, og ikke for at få aflivet de hunde, der
allerede er under opdræt.
Sibel indlagt på psykiatrisk afdeling 09:16, 09. sep
Dobbelt kunstig panda-lykke i Madrid 09:15, 09. sep
BMW stopper produktionen af super-motor 09:12, 09. sep
Blair aflyser bogpromovering 09:06, 09. sep
Hus ribbet for køkken og bad 08:53, 09. sep
Tom er ikke den eneste undermåler 08:48, 09. sep
LA: Brian Mikkelsen er arrogant 08:41, 09. sep
Britney havde sex foran bodyguard 03:01, 09. sep
Caroline utilfreds med dommeren 04:46, 09. sep
Caroline blæste i semifinalen 03:09, 09. sep
Røvfuld til Maler-Mohammed 07:58, 09. sep
Pædagog betalte for prostitueret 07:10, 09. sep
Her går løve amok på dyrepasser 20:06, 08. sep
Caroline: Det var ren overlevelse 04:36, 09. sep
![]()