Persondata politik

Dansk nazist vil i Folketinget

Løfter om at smide alle, som ikke er pæredanske, ud af landet, skal sende nyt naziparti i Folketinget, håber stifteren. - Somaliere har en lav IQ. De skal ud, siger han

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Nazisten Daniel Carlsen er i fuld gang med at udarbejde partiprogrammet for sit nye naziparti, som endnu ikke har et navn.

Først byrådet så Folketinget
Planen er ifølge den 21-årige mand at få reel, politisk indflydelse. I første omgang ved at få plads i et byråd til næste lokalvalg om tre år, og derefter at komme i Folketinget.

Læs også: Kvitter DNSB og stifter nyt naziparti.

- Vi er allerede langt i vores forberedelser, og vores konkrete mål er at komme i Folketinget, siger Nazi-Daniel til ekstrabladet.dk.

Samarbejder med svenske højreekstreme
Han samarbejder med det højreekstreme, svenske parti 'Svenskernes Parti', som i efteråret fik en nazist valgt ind i et byråd.

For at opnå en tilsvarende dansk nazi-succes skal Daniel Carlsen håbe på, at fremmedhadet i Danmark vokser betydeligt, for hans partis hovedmål er temmeligt ekstremt.

Læs også: Rasmus Nøhr hængt ud som nazist.

- Vi skal have alle ikke-danskere ud af landet. Politikerne kalder alle mulige mennesker for danskere, hvis de har fået statsborgerskab, men det gør vi ikke. Man er kun dansker, hvis man biologisk set er dansker, siger han.

Rene, danske gener
Han har endnu ikke taget stilling til, hvor mange generationer tilbage i sin familie, man skal kunne påvise rene, danske gener, for at få lov til at blive i landet.

- Et samfund bygger på dets etniske fundament, og vi er oven i købet et videnssamfund, som lever af at sælge viden. Derfor dur det ikke, at vi har indvandrere fra lav-IQ-lande rendende rundt, siger Daniel Carlsen.

Somaliere er uintelligente
- Hvad mener du med lav-IQ-lande, og hvilke lande tænker du på?

- Der findes lande, hvor intelligensskvotienten er markant lavere end f.eks. her i Danmark. Indvandrere fra f.eks. Somalia og Ny Guinea er meget uintelligente, og dem kan vi ikke bruge til noget, siger nazisten.

Han fortæller, at han har mødt bred opbakning til partiet, og at omkring 100 personer abonnerer på hans nyhedsbrev.

Privat danner Daniel Carlsen par med en noget ældre kvinde, som han venter barn med.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik