Kan jeg køre over for rødt, når der ikke kommer nogen biler? Kan jeg tillade
mig at køre på fortorvet eller imod ensretningen?
Rigtig mange cyklister svarer ja til disse spørgsmål, når de på to hjul skal bane sig vej igennem trafikken.
Se også: LÆS OGSÅ: Se også: Bruger fuckfingeren som vejviser: Stor cykelrazzia i dag
ekstrabladet.dk fulgte i dag politiet på en cykelrazzia i Københavns centrum.
SE CYKLISTERNE BLIVE SNUPPET AF POLITIET I VIDEOEN FOR OVEN.
Reglerne gælder ikke for mig
I følge Anette Jerup Jørgensen, som forsker i trafik hos Dansk Cyklist
Forbund, har cyklisterne et alternativt forhold til reglerne.
- Det, der gør sig gældende i cykelkulturen, er, at der er en pragmatisk indstilling til reglerne. Folk tænker, at så længe de ikke er til gene for andre, så kan de godt gradbøje en regel her og der, siger Anette Jerup Jørgensen.
Se også: LÆS OGSÅ: Se også: Kørelærerne: Det skal der til for at undgå dødsulykker
Især det røde lys tages med et gran salt.
- En undersøgelse viser, at det er tre ud af fire, der inden for de seneste par måneder har svinget til højre for rødt lys, og langt de fleste af dem synes faktisk i situationen, at det var helt i orden. Så der er en gængs praksis for at køre over for rødt og en uudtalt norm om, at det faktisk heller ikke gør så meget, så længe man tager hensyn til fodgængerne.
Tager godt imod bøder
ekstrabladet.dk talte med politiet, som fortalte, at en enkelt betjent i
morges i myldretiden havde uddelt hele 34 bøder, som spænder fra 700 kr. for
at køre uden lys til 1500 kr. for at køre over for rødt.
Men en betjent ved navn Peter kunne også berette, at cyklisterne som regel modtog bøderne på en pæn måde uden at begynde diskussioner.
