'Massemorderens danske fan'.
Sådan så 26-årige Kasper Mortensen sig selv præsenteret på forsiden af Ekstra Bladet i morges.
Læs: Leder af Danish Defence League: - Islam burde forbydes
Anledningen er et stort portræt i Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA, hvor lederen af den højreekstremistiske forsvarsliga erklærer sig 'enig med Breivik'.
- Jeg er 100 procent enig med ham (Breivik, red.) i mange af de ting han siger.
- Det er dybt tragisk, at det gik ud over uskyldige mennesker - men i bund og grund har han jo ret i det, han siger, mener Kasper Mortensen, der kalder Breiviks massakre i Oslo og på Utøya 'en gal mands værk'.
Læs: Højreaktivister begraver svin på moskegrund
Og netop den sidste del af udtalelsen er vigtig, synes Kasper Mortensen.
- Jeg tager afstand fra Breiviks handlinger. Det kan jeg på ingen måde sympatisere med - og derfor er jeg heller ikke hans fan. Punktum, lyder det fra lederen.
Læs: Højreekstremister misbruger Nephew
- Der er forskel på at tiljuble, det han har gjort, og de holdninger der ligger bag. Hans ideologi minder meget om Danish Defence Leagues, men det betyder altså ikke, at Kasper Mortensen tiljubler massakren, siger Kasper Mortensens forsvarsadvokat Mikkel Nielsen til ekstrabladet.dk.
Du kan læse portrættet af Danish Defence Leagues leder i Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA i dag.
