Naomie Breton har tredjegradsforbrændringer på arme og bryster og har store
brandmærker i ansigtet. Den 33-årige mor blev i sidste uge overhældt med
benzin og sat ild til af sin ex-mand Roosevelt Mondesir. Det grusomme
overfald skete ved en 7/11 butik ved Boynton Beach i Florida, hvor manden
skulle have overleveret deres fælles fire-årige søn, der havde været på
weekendbesøg.
Læs også: Se også: Uhyggeligt drabsforsøg: Satte ild til sit barns mor
Levende fakkel
På overvågningsbilleder fra butikken kan man se hvordan den 52-årige Mondesir
hælder benzin over ekskonen, og løber efter hende. Den desperate kvinder
søger tilflugt i en 7/11 butik, men ex-manden får sat ild til hende og
jagter hende derefter med en kniv.
- Jeg skreg og prøvede at slukke ilden, samtidig med at jeg prøvede at flygte fra ham. Jeg vidste, at det vigtigste var at få det brændende tøjet af, siger hun til den amerikanske tv-station CNN. Roosevelt Mondesir blev fundet nogle timer efter overfaldet i en busk. Han er nu sigtet på forsøg på manddrab.
Naomie Breton oplyser, at der tidligere har været problemer med vold i forholdet, og at hun to uger før angrebet havde kontaktet politiet for at få hjælp. Det skete ikke, hvilket fik alvorlige konsekvenser for den 33-årige mor. I dag er hun i bedring trods chokket.
- Jeg er bare glad for, at jeg er i live, lyder det.
