Inden EM-slutrunden blev skudt i gang i Polen og Ukraine, var der store
diskussioner i Ukraine om, hvorvidt den store tilstrømning af udenlandske
mænd ville føre til en kæmpe efterspørgsel på prostituerede, men indtil
videre har sexarbejderne i Ukraine ikke mærket meget til slutrunden.
- Efter EM-slutrunden startede, har jeg talt med piger i Kiev og andre værtsbyer, og ingen af dem har fortalt mig om voldsomme stigninger i antallet af kunder, siger Olena Zuckerman, forkvinde for Legalife, en forening der arbejder med sexarbejderes rettigheder, til Kiev Post.
Se også: Se også: Dansker er udsat for røveri i Ukraine
'Død sæson'
Avisen har desuden talt med to sexarbejde i Kiev, der begge melder om en
'fuldstændig død sæson'.
Så sent som i går demonstrerede den ukrainske feministgruppe, Femen, ellers imod sexturisme blandt de svenske fans, der varmede op til kampen mod Frankrig.
Se også: Se også: Smed tøjet i EM-protest
En aktion der endte i irriterede svenskere og håndfaste anholdelser af de halvnøgne aktivister.
Ifølge Yevhenia Kuvshynova, der er koordinator for en støttegruppe for folk med HIV og AIDS, er forklaringen på de udeblivne kunder såre simpel.
- Under slutrunden har mænd ingen interesse i andet end øl og fodbold.
