En tiger med særdeles gode klatreevner slap i dag ud af en indhegning i
Knuthenborg Safaripark.
Tigerens springtur fik straks beredskabet i safariparken til skyde den, men ifølge dyrechef og zoolog i Knuthenborg Safaripark, Lisbeth Høgh, var der på intet tidspunkt fare for gæsterne.
Problematisk tiger
- Det var en sindssygt problematisk tiger, vi fik sidste år. Den sprang over
hegnet i en særligt lukket forgård, hvor den havde været ude og få lidt
frisk luft, siger Lisbeth Høgh, og understreger, at tigeren ikke var i
nærheden af publikum efter turen over hegnet.
- Den har aldrig været ude blandt publikum, og den sprang heller ikke ud i et område med publikum, siger Lisbeth Høgh, der midt i den ærgerlige sag glæder sig over, at beredskabet i safariparken viste sig yderst effektivt.
Ville gerne klatre
Knuthenborg Safaripark fik tigeren sidste år i forbindelse med en større
omrokering af tigre i Danmark, men den har aldrig været en del af flokken af
tigre.
- Tigeren har hele tiden været holdt væk fra de andre tigre og publikum, da dyreadfærdsspecialister vurderede, at den gerne ville klatre, og det fungerer altså ikke i en dyrepark som vores, siger Lisbeth Høgh.
Var du tilstede i Knuthenborg Safaripark, da tigeren stak, af så tip os på mail på 1224@eb.dk eller sms til 1224 (alm. sms-takst)
