Se de to folk fra kommunen tvangsflytte den dengang 11-årige Amy i
tv-klippet herover. ADVARSEL: Stærke billeder
-------------------
Den 12-årige pige Amy Steen, der med magt blev fjernet fra sine plejeforældre i marts, er på vej hjem til sin plejefamilie igen.
Det fortæller hendes plejemor Hanne Keller til ekstrabladet.dk.
- Kommunen har besluttet, at Amy må flytte tilbage til os. Det er det, der har stået i medierne hele morgenen, men vi vidste det bare ikke før nu, siger Hanne Keller til ekstrabladet.dk.
Fortsætter som plejefamilie
Se også: Amys plejefar: Jeg håber det er rigtigt hun kommer
hjem og Se også: Avis: Amy flytter hjem til
plejefamilie
- Jeg tror hun er glad, men hun er her ikke endnu. Der var lige nogle praktiske ting, der skulle ordnes.
- Adopterer I hende?
- Nej, det bliver som plejefamilie. Vi har lavet en kontrakt med Næstved Kommune, som vi er meget glade for, siger Hanne Keller, som af hensyn til aftalen med kommunen ikke detaljeret vil fortælle om kontraktens indhold.
Læs Næstved Kommunes pressemeddelse om afgørelsen her.
Læs også: Se også: Kommunen meldt for vold: Tvangsfjernede Amy
Hanne Keller havde slet ikke turdet håbe på, at Amy kom hjem igen:
- Vi er rigtig glade. Vi kan ikke rigtig forstå det. Det er så overrumplende for os, og vi havde ikke forventet, at der kunne ske noget i den retning overhovedet. Det er bare wow og fantastisk.
Mødes senere
Hanne og hendes mand Ole Keller var i formiddag til et to timer langt møde
på Næstved Kommune, hvor de fik den gode nyhed.
Imens var Amy til møde et andet sted på kommunen.
- Vi skal mødes med hende på et tidspunkt, fortæller en lettet Hanne Keller til ekstrabladet.dk.
Amys liv har ikke været let, siden hun kom fra Etiopien til Næstved som adoptivbarn i 2009.
Adoptivforældre gav op
Amy Steen kom som adoptivbarn fra Etiopien, men nåede kun i en kort periode
sammen med sin lillesøster at bo hos sin danske adoptiv familie.
Adoptivforældrene kunne ikke håndtere Amy og bad kommunen om hjælp. Det fik
Næstved Kommune til at flytte Amy til plejefamilien Keller i Myrup syd for
Næstved.
Kommunen valgte dog 8. marts at sætte en stopper for den løsning. Under protest blev den dengang 11-årige Amy anbragt på et opholdshjem i Nordvestsjælland, hvor hun har boet siden.
Pigen skreg og kæmpede imod, da kommunens udsendte under overværelse af politiet trak hende ud af plejefamiliens hus og ind i en bil, som de fragtede den rædselsslagne pige væk i.
opdateres...
ekstrabladet.dk følger sagen...
