Persondata politik

Knivrøver: Alle ved, at Aldi er let at røve

Discountsikkerheden i Aldi er en kendt sag blandt kriminelle. Det er på høje tid at få sendt et modsat signal, siger medarbejdernes fagforening.

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Ringe sikkerhed og høj gennemstrømning af personale har gjort discountkæde Aldi til et yndet mål for butiksrøvere. Det kriminelle miljø har fået øjnene op for landets Aldi-butikker, der er blandt de supermarkeder, som oftest er udsat for røverier.

Politiets døgnrapporter, Arbejdstilsynets vurderinger og de ansattes egne erfaringer taler deres eget tydelig sprog.

Men for nylig slog en 23-årig mand hovedet på sømmet, da han skulle forklare i retten, hvorfor han valgte at røve en Aldi-butik i Jægerspris den 30. december sidste år.

- Fordi Aldi har en elendig sikkerhed. Der er ingenting. De har ikke engang videoovervågning. Det er det letteste i verden, og det ved alle, forklarede han ifølge Lokalavisen Frederikssund under et Grundlovsforhør i retten i maj måned.

Læs også: Angst i Aldi: Alene i banken med 100.000

Den 23-årige har erkendt det brutale røveri, som blev begået sammen med en medsammensvoren.

De to mænd havde brug for hurtige kontanter til at betale en gæld. Kort før lukketid trængte de to maskerede mænd ind i Aldi på hovedgaden i Jægerspris.

Bevæbnet med knive truede de personalet ind i baglokalet, hvor de blev bagbundet med gaffa-tape.

Røverne slap af sted med 23.000 kroner i mønter.

Politikommissær Klaus Madsen fra Nordsjællands Politi bekræfter overfor Avisen.dk, at den ene røver ikke har haft høje tanker om sikkerheden i Aldi.

Læs også: Aldi-medarbejder: "For helvede det er utrygt"

- Han har forklaret, at han valgte Aldi til røveriet, fordi han mener, at deres sikkerhed ikke er så god, siger han.

HK Handel er foruroliget over den opfattelse, der hersker blandt kriminelle om den butikskæde, hvor hundredvis af deres medlemmer arbejder.

- Enhver arbejdsgiver har en pligt til at sikre sine medarbejdere bedst muligt, og vi har i mange år kritiseret Aldi for manglende sikkerhed. Det her understreger, hvor vigtigt det er, at vi får sendt det modsatte signal i en fart, siger sektorformand Jørgen Hoppe.

Han påpeger, at der tidligere har hersket samme farlige opfattelse af 7-Eleven - som indtil for nylig var plaget af hyppige røverier.

Ved hjælp af vagter, intensiveret kameraovervågning og bedre sikkerhedsforstaltninger er det her lykkedes at vende den kedelige tendens.

Læs også: Kunder passer Aldi, når kassedamer skal tisse

- Man kan aldrig forhindre, at en sindsforvirret person pludselig beslutter at røve en butik, men man kan og skal gøre sit yderste for at skabe nogle fornuftige sikkerhedsforanstaltninger, siger Jørgen Hoppe.

Avisen.dk har i flere artikler beskrevet den tætte sammenhæng mellem Aldi's skrabede sikkerhed og den alarmerende høje frekvens af røverier.

Flere medarbejdere har i den forbindelse påpeget, at en høj gennemstrømning af medarbejdere nødvendigvis må betyde, at oplysninger om butikkernes dårlige sikkerhed umuligt kan være en hemmelighed i kriminelle miljøer.

Det samme vurderer Arbejdstilsynet i forbindelse med den usikre praksis for transport af omsætning til banken, som i de fleste Aldi-butikker klares af medarbejderne selv.

Læs også: Gabi kræver 2 mio.: Min finger frøs af i Aldi

- Arbejdstilsynet vurderer, at personaleomsætningen i Aldi Marked Allingåbro udgør en forværrende faktor for risikoen for røveri, skriver Arbejdstilsynet i en rapport fra et kontrolbesøg i Aldi i Allingåbro i februar.

- Arbejdstilsynet vurderer, at høj personalegennemstrømning øger risikoen for, at oplysninger om butikkens sikkerhedsprocedurer og for eksempel størrelsen af kontantbeholdningen (ord overstreget, red.) og at ansatte har adgang hertil, uforvarende kan tilgå personer i det kriminelle miljø, forsætter vurderingen.

Avisen.dk ville gerne have spurgt Aldi-koncernens direktør Jan Lund, hvad han mener om, at der også blandt kriminelle hersker den opfattelse, at hans butikker er de letteste at røve. Men Jan Lund har ikke reageret på Avisen.dks henvendelser siden sidste torsdag.

Læs også: Så meget skal Aldi-ansatte finde sig i

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik