Netop nu fremlægger forskere ved forskningscenteret CERN i Schweiz deres
opdagelser vedrørende det såkaldte Guds partikel. Opdagelsen af partiklet
vil være på højde med Einsteins relativitetsteori, så forskere fra hele
verden følger tæt med i fremlæggelsen.
Og indtil videre er de ikke blevet skuffede.
- Det er et tidligt resultat, men vi føler at det er overbvisende, derfor fremlægger vi det i dag. Jeg kan bekræfte, at vi har fundet et partikel, der er mindre end det vi har set tidligere, og det passer med beskrivelsen af Higgs partikel, fortæller Joe Incandela fra forskergruppen bag opdagelsen til de fremmødte, der modtog nyheden med klapsalver.
Ifølge Joe Incandela, kan forskerne nu sige, at partiklen eksisterer med 99,99995 procent sikkerhed.
Higgs partikel bliver også kaldt Guds partikel, fordi det er den sidste brik, som mangler i standardmodellen for partikelfysik, der kan forklare de grundlæggende kræfter i universet. Partiklen siger noget om, hvordan universet blev dannet, og den forklarer, hvorfor de partikler, som atomet består af, har masse - og dermed tyngde.
Du kan følge en liveblog fra præsentationen af det nye partikelfund hos videnskab.dk
