Persondata politik
Samfund

Per i nærkamp med en bjørneklo

Måtte rejse hjem fra Korsika og ligger nu i buldermørke med blærer over store dele af kroppen

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Man skulle tro, at 23-årige Per Boysen fra Kolding har været i infight med en veloplagt Brian Nielsen. Men det er ikke tilfældet. Det er istedet en velvoksen bjørneklo, der har sendt den unge mand til tælling og ødelagt hele hans sommerferie.

- Jeg har godt nok aldrig oplevet noget så smertefuldt før, fortæller Per fra et totalt mørkelagt soveværelse.

Per Boysen hjalp i sidste uge sin far med at nedlægge nogle store bjørnekløer i haven.

- Jeg havde overtræksdragt på og både gummihandsker og gummistøvler. Alligevel må jeg have rørt ved saften. Det kan være sket, da jeg tog tøjet af. På det tidspunkt mærkede jeg intet, fortæller Per.

Hele kroppen eksploderede
Et par dage senere fløj han sammen med sin kæreste og svigerfamilie til Korsika for at fejre en familiebegivenhed. Og så gik det ellers løs med en ferietur, som ingen havde drømt om.

- Da jeg forlod flyvemaskinen, og kom ud i 35 graders varme, eksploderede hele kroppen på 15 minutter. Jeg fik store blærer over det hele. Det var så voldsomt, at jeg ligefrem dryppede ned på gulvet. Det var en rigtig led fornemmelse. Vi kørte i et par timer i bus til hotellet. Det var den længste bustur i mit liv, fortæller Per.

Under bruseren i fire timer
Per Boysen fortsætter:

- Jeg havde vildt mange smerter og da jeg nåede frem til hotellet, gik jeg omgående i bad. Jeg stod under den kolde bruser i fire timer. Jeg kunne ikke holde ud at være andre steder.

Det blev bare værre og værre. Den største blære var på 5x7 centimeter, fortæller Per Boysen.

Tryg vil ikke dække
Om aftenen blev SOS Danmark kontaktet og selskabet fik Per indlagt på hospitalet, hvor han fik morfin og drop. Næste dag kom han hjem til Danmark og blev indlagt.

- Forsikringsselskabet Tryg vil ikke dække mine udgifter. De mener, at jeg godt vidste, at jeg var syg, da jeg tog afsted. Men det vidste jeg intet om. Sygdommen brød først ud, da jeg kom ned i solen og varmen, forklarer Per Boysen, som agter at gå videre med sagen.

- Min kæreste blev naturligvis hos sin familie på Korsika. Men min sommerferie røg. Først om 3-4 uger vil blærerne være forsvundet. Det næste halve år må jeg slet ikke komme i forbindelse med direkte sollys, beretter den slagne Per Boysen.

Kommunikationschef Gerhard Dall, Tryg, forstår godt frustrationerne, men slår fast at alt er gået lige efter bogen.

- Tryg betvivler på ingen måde at Per har haft det skidt og dårligt, men det er ikke afgørende for at vi har afvist sagen. Vores egen læge konstaterede at han fik korrekt behandling i Frankrig og derfor er der ingen lægelig begrundelse for at rejse hjem.

Men så er han vel berettiget til en erstatningsrejse?

- Nej for han har ikke tegnet en sådan forsikring der dækker for en erstatningsrejse.

Læs også:Se også: Kommune sætter får ind mod bjørneklo

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik