En ung pukkelhvalen er blevet reddet, efter den blev viklet ind i et hajnet
ved Australiens Gold Coast.
Det var en turist, der opdagede hvalen et par meter fra stranden, hvor den kæmpede for sit liv.
- Ud fra min øjenkrog lagde jeg mærke til den lige bag brændingen, og det syntes jeg var lidt mærkeligt, siger Ben Barlow ifølge nyhedsbureauet AP.
Svær at redde
Det var ikke en let opgave at få pukkelhvalen ud i sit rette element igen.
Redningsfolkene fra Queensland state Department of Boating and Fisheries and Sea World tilbragte hele to timer på at forsøge at skære det store dyr fri.
Et voldsomt hav og tre store beskyttende mandlige hvaler besværliggjorde hele redningsprocessen.
Men det hårde slid bar frugt.
- Det lykkedes os at komme helt tæt ind til hvalen, så vi kunne skære i hovedlinen, så den kunne komme væk igen, siger redningsmanden Trevor Long.
Hvalen kunne herefter genoptage sin årlige migration.
Gold Coast hajnet har nu hvalalarmer knyttet til dem, og denne hvalredning var den første i sæsonen, lyder det fra lokale medier.
