TIP OS: Kender du noget til sagen? Send os en
mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst) - du kan også være anonym
Normalt vil firmaer gerne fortælle, hvis de handler med store virksomheder som JYSK, ISS, TDC - eller bare en række af landets største kommuner og boligselskaber.
Og det ville det rocker-relaterede firma Bøgeskov Flytteforretning også. Det vil sige: Lige indtil Ekstra Bladet fredag begyndte at ringe rundt til kunderne for at høre, hvorfor de handler med Bøgeskov.
Praleside med JYSK i toppen
Indtil da kunne potentielle købere af flytning og andre transportopgaver læse
en omfattende liste med referencer på Bøgeskovs hjemmeside. Og på
hæderspladsen stod netop JYSK.
Dermed kunne kunderne berolige sig med, at nogle af Danmarks største firmaer har tillid til det rocker-relaterede firma.
AFSLØRING: Lars Larsen er storkunde hos rockerfirma
Men fredag eftermiddag forsvandt listen pludselig. Det skete, efter Ekstra Bladet i nogle timer havde spurgt de forskellige firmaer om, hvorfor de stod på listen med overskriften: 'Bøgeskov Flytteforretning A/S har et godt samarbejde med følgende firmaer.'
LÆS OGSÅ: Rockere lavede millionforretning for Carlsberg
Da Ekstra Bladet ringede til Bøgeskov Flytteforretning kunne vi dog ikke få en forklaring på, hvorfor pralesiden pludselig skulle fjernes fra hjemmesiden.
- Du skal tale med Bo (BIBO/red.) Hansen, svarede en medarbejder.
- Vi har prøvet at ringe til ham i flere dage, men han ringer ikke tilbage?
- Nå, men det er ham, du skal snakke med.
- Kan vi lægge en besked?
- Ja, jeg skal give ham beskeden, lovede medarbejderen.
Bo 'BIBO' Hansen, der er ansvarlig direktør i Bøgeskov Flytteforrening, har ikke reageret på avisens henvendelser.
Læs hele afsløringen i Ekstra Bladet Lørdag:
* JYSK: Nu kulegraver vi sagen
* De er også faste kunder
* Nyt firma - samme bagmænd
TIP OS: Kender du noget til sagen? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst) - du kan også være anonym
Læs hele sagen i Ekstra Bladet her
