En ledende overlæge slår nu alarm, efter adskillige mennesker er kommet til
skade i Skandinaviens største overdækkede vandrutsjebane 'Tornadoen' i
Lalandia, Rødby.
Ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på sygehuset i Nykøbing Falster, Birger Taylor, fortæller, at der er kommet flere med skader fra lige netop den rutsjebane, siden den blev indviet den 28. juni i år. Senest i går hvor en 40-årig familiefar fik et knæk i nakken, da han landede med al sin vægt på halebenet.
Læs også: Se også: Familiefar indlagt efter tur i Lalandias nye rutsjebane
Men hospitalet er først begyndt at registrere skaderne specifik det sidste par dage, efter erfarne medarbejdere er blevet opmærksomme på, at der kom usædvanligt mange med skader fra 'Tornadoen'.
'Masser af overraskelser'
- Det er min opgave at råbe vagt i gevær, hvis der er flere, der kommer til
skade, end vi forventer. Og jeg synes, at der kommer lidt vel mange. Så nu
begynder vi systemastisk at registrere det, fortæller Birger Taylor, til
ekstrabladet.dk.
Se også: KONFRONTATION: Direktør: Vi har forsøgt at regulere farten
På Lalandias hjemmeside skriver de selv om rutschebanen, der starter 24 meter oppe luften, at man skal forvente: 'kaskader af vand, høj fart og masser af overraskelser i denne vandrutsjebane, der er i sin helt egen liga.'
Men det er formentlig ikke overraskelser, der kræver sygehus-besøg, som gæsterne forventer.
Overlægen anslår, at der har været mellem tre og syv tilskadekomne fra Tornadoen i Lalandia alene i weekenden.
- Det er knubs og mindre skader på brystkasse og nakke. Der er ikke nogen, der har brækket noget, heldigvis, siger overlægen.
Hospitalet har nu taget kontakt til politiet, der er den godkendende myndighed, for at gøre opmærksom på problemet.
- Sker det ofte, at I må råbe vagt i gevær over en forlystelse?
- Nej, jeg mindes faktisk ikke, at jeg har været i en situation, hvor jeg har måttet sige, det der er ikke godt, siger ledende overlæge Birger Taylor.
Se også: Læs direktøren for Lalandias svar her
Er du også kommet til skade i Tornadoen? Sms eller mms til 1224 (det koster alm. sms-takst) eller send mail til 1224@eb.dk.
