Eddy Lopez, Søren Lyngbjørn og deres fire filippinske besætningsmedlemmer har i 545 dage siddet som gidsler i Somalia. Og det er alt for lang tid ifølge Pernille Skipper fra Enhedslisten.
Derfor mener den unge venstrefløjskvinde også, at man fra politisk side bør være klar til at indføre sanktioner over for rederiet. Det er nemlig i sidste ende arbejdsgiverens ansvar at få sine ansatte hjem.
LÆS OGSÅ: Se også: Myndighederne truer pårørende til tavshed
- Rederiet skal tage sig sammen og få de gidsler hjem, siger Pernille Skipper blandt andet i interviewet med ekstrabladet.tv.
Hun lægger heller ikke skjul på, at hun bakker Ekstra Bladet op i kampagnen for at få Eddy og Søren hjem.
LÆS OGSÅ: Se også: Så stor er Sørens forandring
- Jeg synes, det er godt, når medier tager noget samfundsansvar, lyder det blandt andet fra det fremadstormende folketingsmedlem.
