Persondata politik

'Champagnedreng' håner sine ansatte

Ejeren af det tidligere kendis-diskotek NASA har lagt dumsmart kommentar på facebook.

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

– Kære venner, I har ikke læst annoncen, jeg har det strålende. Det er mine ansatte, som ikke har det godt ;0)

Sådan håner Mads Dinesen, ejer af det tidligere kendis-diskotek NASA, de to unge østeuropæiske mænd, som stadig ikke har fået de tusindvis af kroner i løn, som han skylder dem for at knokle med afrydning og rengøring på diskoteket, der nu hedder ’Første til højre’.

Læs også: Se også: 20-årig sælger jetset-klub

Men den dumsmarte kommentar som han har lagt på sin facebook-profil inklusive blinke-smiley, får ham ikke til at tænke dybere over, hvad han har sagt, da Ekstra Bladet konfronterer ham med udtalelsen. På trods af, at de to unge østeuropæere ikke har fået deres penge endnu, selv om han bedyrer, at de nok skal få dem.:

– Jeg tror godt, at de kan se humoren i det, siger den 20-årige rigmand, Mads Dinesen.

Sælger diskotek for tre millioner

Og iværksætter Mads Dinesen forstår at forarge og begejstre.

Sådan lyder det på hjemmesiden amino.dk, der nu har sat sig for at hjælpe champagnedrengen, der har sat det tidligere Diskotek Nasa til salg for tre mio. kroner.

For efter diskoteket ændrede navn til ’Første til højre’ er det kun gået nedad bakke med indtjeningen.

Mads Dinesen har derfor sat diskoteket til salg på Amino Virksomhedsbørs via en gratis annonce.

Amino hjælper Mads og hjemløse

Amino har nu hjulpet Mads Dinesen og de hjemløse med donationer.

Indtil onsdag formiddag kunne man donere 50 kr. til Mads Dinesen via Amino og når beløbet så nåede op på de 1.500 kr. som en fremhævet annonce på Amino Virksomhedsbørs koster, så ville Diskotek Nasa komme på forsiden af amino.dk, og chancen for at Mads Dinesen vil finde en køber mangedobles.

– Alle pengene vi samler ind (Inkl. de 1.500 kr.), donerer vi til de hjemløse via ’Projekt Udenfor’, uanset hvor meget eller lidt vi samler ind. De vil nok hellere have penge, end mere champagne fra Mads, lød ordene på Aminos hjemmeside.

Læs også: Se også: Rig knægt snyder ansatte

Den tidligere ejer af hjemmesiden jubii.dk, Martin Thorborg, nuværende ejer af amino.dk, endte senere i dag med at kunne aflevere 6.000 kr. i knitrende 50 kronesedler til Projekt Udenfor, der støtter hjemløse.

Han lavede faktisk donationen til Mads Dinesen og de hjemløse for at drille ham, for Martin Thorborg bryder sig absolut ikke om Mads Dinesens metoder:

- I mine øjne er Mads Dinesen et røvhul, siger Martin Thorborg.

Ekstra Bladets hjemmeside bragte i juni måned et billede af en stangstiv Mads Dinesen, der havde lagt et billede på Facebook, hvor han står og hælder Dom Perignon i et såkaldt fattighul ved en kirke på Skt. Annæ Plads i København fra en flaske til intet mindre end 75.000 kroner.

– Med en promille på 2.0 synes jeg det var sjovt, at vise, hvordan man samlede ind til de fattige for 50 år siden. Jeg kan godt finde på at give en 100-kroneseddel til en hjemløs, og jeg tror ikke, at nogen fattige bliver forargede over det her, skrev Mads Dinesen, der lagde mærke til, at mange var blevet vrede på ham.

’Det var en spøg’

Herunder kan du læse Ekstra Bladets konfrontation med Mads Dinesen:

– Det var lidt en spøg. Fordi de prøver at samle ind til mig og spørger om jeg har det godt. Og jeg har det jo strålende. Det er jo de to stakkels medarbejdere (østeuropæerne red.), der ikke har fået deres løn endnu, siger Mads Dinesen.

Ja, som ikke har det så godt?

– Ja.

Mener du ikke, at det er lidt upassende?

– Nej, det gør jeg ikke. Fordi, der er ingen tvivl om, at de får deres penge. Som jeg også lovede dem.

Men har de fået pengene endnu?

– Nej, vi er som sagt ved at få fuldt op på, hvem vi skylder præcis og hvor meget.

Er det ikke at håne dem, at skrive, at du har det strålende, men at dine ansatte ikke har det så godt, fordi de ikke har fået penge af dig?

– Nej, fordi mine ansatte har det glimrende.

Det er jo ikke det du skriver inde på facebook?

– Nej, men det tror jeg godt, de kan se joken i, siger den 20-årige rigmand.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik