En helikopter har for kort tid siden fundet den 64-årige Jenny Jytte Johansen
i nogle klitter. Politiet oplyser, at kvinden efter omstændighederne er i
god behold.
Læs også:Se også: Stor eftersøgning efter 64-årig kvinde
Den 64-årige Jenny Jytte Johansen fra Sdr. Omme, forsvandt i går fra campingpladsen ved Nymindegab nord for Varde.
Jenny Jytte Johansen er på ferie med sin familie på campingpladsen. Hun forsvandt i går eftermiddags ved 15-tiden.
I første omgang gik familien selv i gang med at lede efter kvinden. Da det ikke lykkedes, blev politiet tilkaldt. Her til morgen blev eftersøgningen genoptaget med helikopter og hunde. Omkring 100 frivillige har deltaget i eftersøgningen.
Den 64-årige er manio-depressiv og lettere dement. Hun lider af manglende korttidshukommelse og derfor har hun ingen stedsans.
