Persondata politik

Komiker melder Google til politiet

Jan Monrad er temmelig utilfreds med, at Google Street View har være inde på hans private vej. Nu har han meldt dem til politiet

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Komikeren og klummeskribentetn Jan Monrad har i går sendt en politianmeldelse afsted mod Google, fordi de har være inde på hans private vej og taget billeder til Google Street View.

Sommerhuset, der ligger i Odsherred, er Jan Monrads fristed, hvor han slapper af med venner og familie.

- Jeg hart altid haft et meget afslappet forhold til det at være kendt, og jeg har da også haft både TV og ugeblade hjemme i mit private hjem i Holbæk. Men mit sommerhus er noget, som jeg har værnet meget om skulle være helt privat, siger han til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Tænk hvis jeg havde gået rundt i bar røv, den dag de tog billederne. Det kunne jo have skræmt en masse mennesker, siger han ironisk.

Privat vej
Jan Monrad mener, at Google har overtrådt loven.

- Det er tinglyst, at kun lodsejeren må bruge vejen, så jeg mener, at Google har overtrådt paragraf 17 i loven om mark- og vejfred. Jeg har ikke givet Google lov til at filme på min vej. De har heller ikke orienteret mig om, at de ville gøre det. Jeg er først nu blevet bekendt med, at de alligevel gjorde det i 2010, siger han.

Det er ikke fordi komikeren ikke selv kan se det smarte i Google Street View. Men han kan bare ikke se, hvorfor man skal kunne se ind i private haver.

- Det er fantastisk, at man kan gå ind og se offentlige bygninger og historiske steder. Men alt andet giver jo ingen mening. Så nu er jeg spændt på at se, hvad politiet siger.

Søren Jenstrup, formand for Advokatrådet, tør ikke udtale sig om, hvorvidt Google Steet View har begået lovbrud ved at filme fra en privat vej uden tilladelse.

- Men i almindelighed må man ikke køre ind og filme på en privat vej. Man må slet ikke opholde sig der, siger han til Nordvestnyt.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik