Persondata politik

Hele Danmark føler med familien

Både på Facebook og på familiens private mindeside strømmer det ind med hilsner fra hele landet

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Den tragiske høballe-ulykke, hvor tre piger på seks, ni og 13 år er omkommet efter leg i en lade i Hee ved Ringkøbing, har rørt masser af danskere. På Facebook-siden 'Tænd et lys for Julie, Michelle og Barbara' har omkring 78.000 brugere allerede tilmeldt sig og på siden sender brugerne kondolencehilsner til familien samt uploader billeder af tre tændte stearinlys.

Fakkeloptog i Horsens
På et andet site opfordrer en kvinde folk til at arrangere fakkeloptog rundt i landet. Selv arrangerer hun et fakkeloptog i Horsens.

Læs også: Se også: Høballe-ofrenes storebror: I vil altid være i mit hjerte

Læs mere. Se også: Høballe-ulykken: Tre piger er nu omkommet

Også hundredvis af danskere har skrevet et indlæg i familiens gæstebog på nettet.

Hilsner fra hele landet
Familien Friserstald Fugleholt driver et stutteri i Ølstrup nær ved Hee. Men det er ikke kun folk i lokalområdet, der viser deres medfølelse. Fra hele landet strømmer der tanker, hjerter og billeder af tændte lys ind til de efterladte.

Blandt andet skriver en mand fra København:

- Jeg har tænkt meget på jeres situation og håber virkelig jeres yngste datter overlever hendes kamp for livet. Selvom jeg ikke er kristen, havde jeg hende med i min aftenbøn i går.

Og fra en familie i Roskilde lyder det:

- Vi kender jer ikke, men vi sender jer de varmeste tanker og medfølelse. I er ude for det værst tænkelige og det værste mareridt man kan forestille sig. Håber I kan finde trøst i hinanden i den meget svære tid. De varmeste tanker fra en familie nær Roskilde.

Fra Lolland skriver en familie:

- Ingen ord kan lindre, men hele Danmark tænker på jer og vi er alle i tårer. Vi sender jer hjertelig varme og beder til at jeres lille datter kommer sig. Kærlig hilsen Ralle og Rie, Lolland.

´Fra Nordjylland lyder det:

- Det meste er allerede sagt, men vore tanker er hos jer, og har været det siden i går. Det er så uforståeligt og urimeligt. Mmange tanker fra Nordjylland.

Mens Anne Marie fra Nordfyn skriver:

- Kæreste familie. Sender min dybeste medføelse og tanker til jer i denne svære stund. Håber i med tiden finder lys i mørket. Håber det bedste for jer og jeres lille pige. De varmeste hilsner Anne Marie fra Nordfyn.

Det er endnu uklart, hvad der fik bigballerne til at styrte ned over pigerne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik