Samme dag som Internationalt Røde Kors erklærede Syrien i borgerkrig tager
kampene om hovedstaden tilsyneladende til i styrke.
Læs også: Se også: Røde kors: Nu er der krig i Syrien
Dagen igennem har internationale nyhedsbureauer fortalt om hæftige sammenstød mellem Assad styrker og oprørerne i hovedstaden.
I denne video (Advarsel: voldsomme billeder) ses en sønderskudt bil, som skulle tilhøre de syriske sikkerhedsstyrker. Youtube-videoen er optaget i bydelen Damaskus bydelen Midan.
Annan skal overbevise russerne
FNs særlige udsending, Kofi Annan, forsøger at få Rusland til at vende sig
i mod Assads styre, hvilket russerne indtil videre har nægtet. Netop den
manglende russiske opbakning gør det ikke muligt for FN at vedtage
sanktioner mod Syrien eller i sidste ende gå militært til værks.
Til gengæld har Marokko smidt Syriens ambassadør ud af landet - og erklæret ambassadøren persona non grata. Foreløbigt har Syrien ikke officielt kommenteret på udsmidningen.
General skifter side
I denne video, der
kom frem tidligere i dag, ser man angiveligt general Adnan Sillu, den
tidligere leder af Syriens kemiske våbenprogram, som fortæller at han har
forladt Assads regeringsstyrker og nu er med i ledelsen af oprørerne.
Det menes, at 16.000 mennesker indtil videre har mistet livet i Syrien siden oprøret mod præsident Assad begyndte for 16 måneder siden.
