Persondata politik

Wikileaks: Vi løber tør for penge

Mangler 7-8 millioner. Websitet oplyser, at de har fundet en vej til at omgå 'blokade' fra bl.a. Visa og MasterCard. Donationer den vigtigste indtægtskilde

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Whistleblower-sitet Wikileaks er - som så mange andre - økonomisk trængt.

De skriver på deres hjemmeside, at der kun er omkring 100.000 euro - kanp 750.000 kroner - tilbage til resten af året.

De anslår, at de mangler en million euro for at komme gennem 'krisen'.

Og de har svært ved at skaffe pengene. Langt de fleste indtægter til Wikileaks kommer fra donationer, ofte fra private.

LÆS OGSÅ: Wikileaks lækker to millioner syriske dokumenter

Derfor gav det organisationen mange problemer, da de store kreditkortfirmaer Visa og MasterCard i 2010 blokerede for indbetalinger.

- Vi har i næsten to år kæmpet mod en ulovlig penge-blokade fra amerikanske finansielle giganter, men nu åbner vi igen for donationer, lyder det i en melding fra Wikileaks.

De vil benytte franske Carte Belue, der ellers er 'allieret' med Visa.

- Visa og MasterCard er kontraktlig forhindret i at blokere for bidrag gennem Carte Bleue, mener Wikileaks.

De opfordrer støtter til at udnytte muligheden inden Visa/MasterCard kommer med et modtræk.

Blokaden startede efter Wikileaks offentliggjorde 250.000 hemmelige amerikanske diplomatiske dokumenter, som var ganske pinlige for den amerikanske administration.

Siden blokaden har Wikileaks kun modtaget omkring 20 procent af tidligere donationer.

Der har også været andre problemer: LÆS: Assange nægter at overgive sig

Retten i Iceland fastslog forleden, at kreditkortfirmaet Valitor - tidligere kendt som Visa Iceland - må tillade betalinger til Wkileaks.

Julian Assange - der jo fortsat gemmer sig på Ecuadors ambassade i London for at udgå udlevering til en sex-sag i Sverige - siger i en udtalelse om Visa og MasterCard:

- Vi banker dem i Island. Vi banker dem i Frankrig. De kommer til at stoppe, også uanset at de igen demonstrerer deres korrupte leflen for Washington. Vi venter. Vores jurister venter, står der i en udtalelse fra Assange.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik