Persondata politik
Samfund

Ribus-talsmand: Stop Vejle-konflikt nu før det går galt

- Alle faresignaler blinker i konflikten om Vejlegården. Stop nu ellers går det rivende galt og alle bliver tabere, advarer den gamle talsmand i Ribus-konflikten Allan Nielsen fra Esbjerg

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

- Stop nu. Ellers går det rivende galt.

Den gamle talsmand i den hårdhændede Ribuskonflikt midt i 90-erne, Allan Nielsen, frygter at konflikten mellem Vejlegården og 3F kan ende lige så brutalt som i Esbjerg.

- Jeg vil ikke blande mig i selve konflikten i Vejle. Men jeg vil godt indrømme, at jeg ser mange lighedspunkter, hvordan Ribus-konflikten startede, og hvad der sker lige nu omkring Vejlegården. Det er nu, at parterne skal få løst konflikten, siger Allan Nielsen, der blev landskendt som "Bus Allan", til ekstrabladet.dk.

Læs også:Se også: Brandbombe-trussel mod 3F i Vejle

Ribuskonflikten begyndte som en lokal konflikt mellem buschaufførerne og deres arbejdsgiver om arbejdsforholdene i Ribus. Men den ti måneder lange konflikt eskalerede og endte med daglige slagsmål mellem politi og sympatisører foran Ribus´ hovedsæde i Esbjerg.

Ild på Tørnæs´villa
Esbjerg borgmester Johnny Søtrups kælder blev fyldt med vand. Amtsborgmester Laurits Tørnæs fik antændt sit hus, mens han lå og sov. Dæk blev skåret op og huse overmalede. En politiasssistent fik sin indkørsel fyldt op med stabilt grus.

- Der blev også sat en pris på mit hoved. Jeg og min familie fik mange dødstrusler dengang, fortæller 70-årige Allan Nielsen, der til sidst trak sig som talsmand for buschaufførerne, da konflikten efter hans mening var blevet for voldelig.

Langvarig konflikt er farlig
- Det farlige ved konflikten omkring Vejlergården er, at den trækker ud og at ingen af parterne reelt har en bagddør, de kan komme ud af med æren i behold.

Jo længere konflikten varer, desto mere utålmodige bliver parterne og de udefrakommende, som er begyndt at blande sig. Og så kan det meget let ende i vold, siger Allan Nielsen.

Under Ribus-konflikten var det efter Allan Nielsens mening mange af tilløberne, som var umulige at kontrollere, og som fik konflikten til at udvikle sig voldeligt.

Hold jer væk og skab ro
- Både politikere og alle andre bør holde sig langt væk fra konflikten i Vejle. De skal lade være med at blande sig med udtalelser om det ene og det andet. Det er kun med til at forværre situationen. De skal give arbejdsmarkedets parter ro til selv at finde ud af det.

Det kan godt være, at den danske model skal moderniseres, men det skal ikke ske lige nu, mens konflikten står på, mener Allan Nielsen.

Kun tabere i et trist kapitel
I følge den gamle talsmand var der efter Ribus-konflikten kun tabere på begge sider tilbage. Folk havde mistet deres arbejde og dele af fagbevægelsen deres anseelse.

- Ribuskonflikten medførte nogle meget voldsomme personlige problemer for mange af de involverede. Folk blev skilt og gik ned med flaget. Der blev slået skår mellem familier i byen.

Det var et trist kapitel. Og hvis ikke parterne i Vejle passer på, så kan det ende på samme triste måde, fastslår Allan Nielsen overfor ekstrabladet.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik